Gruppebillede, der blev taget i Microsoft Teams, fra mødet, der måtte foregå virtuelt.

Gruppebillede, der blev taget i Microsoft Teams, fra mødet, der måtte foregå virtuelt.

KV'21:

De første 10 konservative kandidater er klar

De første ti konservative kandidater til KV21 er klar efter virtuelt opstillingsmøde

politik 10 konservative kandidater blev valgt på det konservative opstillingsmøde. Dermed er første del af holdet sat. Den ene halvdel er erfarne og prøvede folk, mens den anden halvdel er helt nye kandidater, som formand Birgitte Majgaard venter sig meget af.

"Det er et virkelig stærkt hold, vi stiller med denne gang. Og vi er slet ikke færdige endnu. Målsætningen er et hold på 15 kandidater. Kandidatfeltet er bredt sammensat med både mænd og kvinder i alle aldersgrupper og med kandidater fra alle dele af kommunen, hvilket er vigtigt for os,” siger Birgitte Majgaard i en pressemeddelelse.

På opstillingsmødet blev det siddende konservative byrådsmedlem, Thomas Cordtz, valgt som partiets borgmesterkandidat. De resterende kandidaters indbyrdes rækkefølge ventes vedtaget på en generalforsamling i april. 

"Vi vil meget gerne have flere kvinder på listen, så arbejdet med at finde de sidste er gået ind," fortæller Birgitte Majgaard videre.

"Derfor bliver der med sikkerhed flere opstillingsmøder i løbet af foråret. Møder, hvor vi forhåbentlig kan mødes ansigt til ansigt, for det kunne vi jo ikke denne gang."

Virtuelt foto

Den konservative generalforsamling måtte rykke over på nettet og blev holdt virtuelt via Teams grundet coronarestriktionerne.

"Egentlig havde vi planlagt en ordinær generalforsamling. Men pga. corona valgte vi at udsætte den til april og i stedet afholde et virtuelt opstillingsmøde nu og her og få valgt de første kandidater. Grundet forsamlingsforbuddet var det dog ikke muligt at tage et fællesfoto af kandidaterne. I stedet måtte vi nøjes at tage et virtuelt fællesbillede via Teams af alle kandidaterne," fortæller hun. 

gs

Publiceret 18 January 2021 08:30