FOF-formand John Gaden (i midten) frygter at miste sine undervisere under coronanedlukningen. Billedet stammer fra John Gadens modtagelse af Sporen-prisen sidste år. Foto: Ole Nissen

FOF-formand John Gaden (i midten) frygter at miste sine undervisere under coronanedlukningen. Billedet stammer fra John Gadens modtagelse af Sporen-prisen sidste år. Foto: Ole Nissen

Nedlukning presser FOF: Frygter at miste undervisere

Af
Claus Sonne

Coronanedlukning Coronapandemien har lukket store dele af samfundet ned, og blandt de ramte er FOF Skanderborg, hvor daglig leder John Gaden står midt i det uvisse.

"Der er flere udfordringer i øjeblikket. Den ene er, at vi jo ikke ved, hvornår vi kan starte vores hold op. Bliver det fra 8. februar eller senere? Det er meget tydeligt, at folk lige nu er særdeles tilbageholdende med at melde sig til vores hold, når man sammenligner med normalen," siger John Gaden og fortsætter:

"En anden udfordring er frygten for at miste vores undervisere, der kan være nødsaget til at finde andre måder at få løn på. Vores undervisere får løn fra et hold starter og til det slutter, og jeg og mine kollegaer rundt om i landet frygter, at vi kommer til at mangle undervisere, når vi igen må åbne dørene."

Publiceret 18 January 2021 10:45