Svar fra Skanderborg Kommune: Løsning er lige efter bogen

Jens-Erik Dengsøe, entreprenørchef i Skanderborg Kommune, fortæller følgende om baggrunden for stubfræsningen ved Døjsø:

"Vi har fræset stubbene fra de lærketræer, der er fældet tidligere i år. Vi har sammen med vores biologer vurderet, at der ikke var den store biologiske værdi i disse stubbe. Det havde været anderledes, hvis det var gamle stubbe fra bøg eller eg. Ud fra en faglig vurdering er det meget begrænset, hvor meget CO2, der frigives i denne proces. Træmaterialet omsættes måske lidt hurtige i skovbunden, da en træstub også nedbrydes uden et indgreb."

"Vi har med dette indgreb gjort klar til en nyplantning med egetræer – en hjemmehørende træart med meget høj biologisk værdi. Det også giver mulighed for en spændende underskov, da eg er et såkaldt lystræ, der tillader mindre træer og buske at spire og vokse frem under egetræerne."

Publiceret 19 December 2020 06:29