Ifølge formand for grundejerforeningen Lærkegården, Rasmus Krigslund (tv) og formand for grundejerforeningen Kærgården, Tommas Leth, er den vigtigste mission lige nu at få gjort byrødderne opmærksomme på, at Gram Skov har stor betydning som rekreativt område ikke kun for beboerne i villakvarteret op til selve skoven, men også for mange af Stillings øvrige borgere. Foto: Grethe Bo Madsen

Ifølge formand for grundejerforeningen Lærkegården, Rasmus Krigslund (tv) og formand for grundejerforeningen Kærgården, Tommas Leth, er den vigtigste mission lige nu at få gjort byrødderne opmærksomme på, at Gram Skov har stor betydning som rekreativt område ikke kun for beboerne i villakvarteret op til selve skoven, men også for mange af Stillings øvrige borgere. Foto: Grethe Bo Madsen

Rekreativt åndehul skal fremtidssikres

Formændene for grundejerforeningerne Lærkeparken og Kærgården i Stilling ønsker Gram Skov udlagt som rekreativt område i den kommende kommuneplan - og allerhelst ser de skoven fredet

Af
Grethe Bo Madsen

oase Det ramt som en bombe blandt borgerne i villakvarteret ved Gram Skov, da en ejendomsudvikler i 2018 havde opkøbt en stor andel af Gram Skov og fremlagde planer om at lave boligudstykning i en del af skoven.

Det førte til et ramaskrig blandt de lokale, der aldrig havde forestillet sig, at et højt skattet rekreativt område med en mere end 400 år gammel skov med sjældne planter, flagermus og spætter kunne være i fare for at forsvinde.

For os der bor her i Stilling Gram, da er skoven simpelthen bare megavigtig bynær natur.

Kommunen har ad flere omgang bøjet i neon, at der ikke vil blive givet tilladelse til at byudvikle i skoven, men på den lange bane er der dog stadig en teoretisk mulighed for, at der på et tidspunkt til blive givet grønt lys.

Derfor var de to repræsentanter for beboerne i grundejerforeningerne Lærkeparken og Kærgården, Rasmus Krigslund og Tommas Leth, hurtige til at gribe bolden, da byrødderne i forbindelse med arbejdet med en ny kommuneplan opfordrede borgerne til at komme deres input til, hvad de oplever som værende af særlig høj kvalitet i deres nærområde.

Et rekreativt åndehul

På vegne af de to grundejerforeninger har de skrevet til kommunen og foreslået, at Gram Skov i den nye kommuneplan en gang for alle udlægges som et rekreativt område.

"Gram Skov er et åndehul for borgerne i Stilling. Det er en oase for børnene, hvor de kan boltre sig, bygge huler, gynge i træerne og have det pragtfuldt. Hundeluftere og motionister kommer her. Det samme gør skolen og daginstitutionerne. Det er her, man går hen for at opleve naturen og få noget frisk luft. Få noget kvalitet ind i hverdagen. Det skal vi da kunne blive ved med, og derfor synes rigtig mange her i området, at det vil være en fantastisk ide at give skoven status af rekreativt område. Det er jo det, skoven allerede bruges som," konstaterer Tommas Leth.

Status quo er fint med os, men kunne man få samlet lodsejere og borgere om, at skoven blev fredet, ville det være oplagt. Vi vil gerne beskytte skoven bedst muligt.

Skoven, der altid har været privatejet, ligger i landzone, og det er der som sådan ikke et problem i. Men det, der gør de to formænd urolige, er, at kigger man i kommuneplanen, så er området, hvor skoven ligger, ikke markeret som bevaringsværdig skov, men alene som et landzoneareal, der grænser op til byen.

"Det er kvalitet for os"

"At det bare er angivet som et landzoneområde, kunne jo betyde, at nogle måske fik ideer til, at det kunne bruges til noget. Byudvikling, for eksempel. Derfor er det bare så vigtigt for os nu, hvor politikerne spørger, hvad der er kvalitet for os, at vi får fortalt, at for os der bor her i Stilling Gram, da er skoven simpelthen bare megavigtig bynær natur," understreger Rasmus Krigslund og Tommas Leth, og tilføjer, at man skal langt omkring for at finde andet skov, der er lige så fuldvoksen som Gram Skov.

Det, de to allerhelst så, var, at skoven blev fredet. De er dog klar aver, at det er en større sag.

"Status quo er fint med os, men kunne man få samlet lodsejere og borgere om, at skoven blev fredet, ville det være oplagt. Vi vil gerne beskytte skoven bedst muligt. Kan man måske købe den op og sætte den på folkeaktier eller vil kommunen investere i den og så få den fredet? Uanset hvad, så er det kommunen, der skal drive en sådan proces. Og vi vil meget gerne hjælpe."

Fredning

  • En fredning er et centralt værktøj i naturbeskyttelsen i Danmark, og er det mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. Cirka fem procent af Danmarks areal er fredet.
  • For at et område skal kunne fredes, skal der være en konkret aktuel eller potentiel trussel mod værdierne i området.
  • En fredning har ekspropriationslignende karakter, da den indebærer en hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede områder. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure, og der bliver desuden udbetalt erstatning.

Kilde: Miljøstyrelsen

Publiceret 04 December 2020 11:30