Kandis er i høj grad et familie projekt. Per tager sig af regnskaberne og Anette driver butikken med hjælp fra parrets mellemste datter. Foto: Per Bille

Kandis er i høj grad et familie projekt. Per tager sig af regnskaberne og Anette driver butikken med hjælp fra parrets mellemste datter. Foto: Per Bille

Familieprojekt: Butikken for de voksne slikmunde

Kandis i Ry har en stor fanskare, men faktisk var det lidt af et held at Anette Graugaard endte som slikmutter

Af
Grethe Bo Madsen

svesken bag disken Det stod bestemt ikke i kortene, at Anette Graugaard en dag skulle blive en omsværmet slikmutter i Ry. Oprindeligt er hun pædagog og var glad for det, men efter mere end 25 år i den profession, begyndte tankerne om at være selvstændige at spøge i baghovedet.

Jeg er jo ikke noget uden mine kunder og mine fantastiske kolleger i butikkerne rundt omkring. Vi er kun noget i kraft af hinanden

"Det er måske lidt mærkeligt, at det er endt med en slikbutik. Per og jeg kommer oprindeligt fra Aarhus, men da vi fik børn duede det bare ikke rigtig længere, og så begyndte vi at kigge forskellige steder. Og Ry havde bare det hele. Det var i 1992. Og vi skal aldrig herfra igen. Vi er virkelig glade for at være her, og det så meget, at det endda er lykkes os, at få vores børn og børnebørn hertil," fortæller Anette.

Som pædagog fik hun hurtigt arbejde først i en institution i Ry, hvor hun var fem-seks år, og derefter i en anden børnehave som souschef, hvor hun blev 10-11 år. Men så skulle der også ske noget nyt. det var i 2009.

"Skulle det være, så sku det være Kandis"

"Vi havde talt om i et stykke tid, om det mon var noget for os, at blive selvstændige. På vej hjem fra arbejde en dag kom jeg forbi Kandis og tænkte, at skulle jeg virkelig være selvstændig, så skulle det være med den butik. Så jeg smuttede ind omkring Ole og Lone, som havde butikken dengang, og lagde en seddel på disken om, at hvis de nogensinde kom i tanke om, at de ville sælge, ja, så var jeg interesseret. Tre dage senere ringede de," husker Anette om det, der blev starten på et vaskeægte familieprojekt.

Jeg tror, jeg er god til at snakke med folk. Derfor kommer der også mange her, som ikke nødvendigvis køber noget, men som ved, at jeg har nogle stille formiddage, og derfor kigger ind forbi til en snak. Det værdsætter jeg rigtig meget. I det hele taget betyder mødet mellem mennesker meget for mig.

"Sådan havde det hele tiden været tanken, at det skulle være. Hele familien støttede op. Jeg kunne ikke gøre det uden deres hjælpe - og det er det samme i dag. Vores døtre er stadig med på sidelinjen. Vores mellemste datter er stadig ansat i butikken. Hun er med i indkøb og ordner alle mine hylder og varer. Hun sørger for, vi altid har en lækker og indbydende butik. Og til jul kommer vores ældste datter også og er med."

Per er den der hjælper. Han står for indkøb af vin og spiritus, og så er han også den, der klarer regnskaberne.

"Ja, og så er han den, der tager de tunge løft. Men det er mig, der ejer butikken," konstaterer Anette med et grin.

Det andler om relationer

Egentlig bryder hun sig ikke meget om den slags konkurrence, som Svesken bag disken er.

"Jeg er jo ikke noget uden mine kunder og mine fantastiske kolleger i butikkerne rundt omkring. Vi er kun noget i kraft af hinanden," understreger hun.

Hvis hun alligevel skal give et bud på, hvorfor Kandis har så stor en fanskare, tænker hun, det nok har noget at gøre med relationer.

"Jeg tror, jeg er god til at snakke med folk. Derfor kommer der også mange her, som ikke nødvendigvis køber noget, men som ved, at jeg har nogle stille formiddage, og derfor kigger ind forbi til en snak. Det værdsætter jeg rigtig meget. I det hele taget betyder mødet mellem mennesker meget for mig."

Da Anette og Per overtog Kandis, var det med bland-selv slik og fokus på alt til den søde tand. I 2012, da butikken blev lagt sammen med nabobutikken, 'Det Gamle Bageri', var det en ny Kandis, der så dagens lys.

"Det blev en slikbutik for voksne. Bland-selv slikket røg ud og vi opgraderede en hel del på kvalitetschokolade. Og så blev der fuldstændig ændret stil i brugskunst. Det blav en butik, som afspejler os," understreger Anette.

Det til trods har hun dog holdt fast i en bestemt årlig tradition: 'Halv pris dagen'.

"Det har altid eksisteret i Kandis, og det skal der ikke pilles ved. Det er den dag, is-sæsonen begynder, og vi siger goddag til isen med halv pris."

Svesken bag disken

  • Kandis er blandt de nominerede til titlen som Svesken bag Disken 2020.
  • Sammen med fotograf Per Bille har Ugebladet valgt 12 nominerede ud, der alle har det til fælles, at de med god service, glad og imødekommende betjening og fantastisk atmosfære får deres kunder til at vende tilbage igen og igen.
  • De nominerede præsenteres i UgeBladet frem til og med uge 50.
  • Fra 9.-16. december kan du stemme på din favorit. Vinderen offentliggøres 23. december.
  • Årets Svesken bag disken præmieres med en julekurv til en værdi af 500 kr. og en halvsides annonce i UgeBladet samt online annoncering på UgeBladets hjemmeside.

Publiceret 04 December 2020 19:30