Forslaget om, at Dannebrog skal pryde byrådssalen på Fælleden, blev stillet af Det Konservative Folkepartis byrådsmedlen, Thomas Cordtz, i foråret. Arkivfoto

Forslaget om, at Dannebrog skal pryde byrådssalen på Fælleden, blev stillet af Det Konservative Folkepartis byrådsmedlen, Thomas Cordtz, i foråret. Arkivfoto

Dannebrog i byrådssalen

Økonomiudvalget giver grønt lys - nu er det op til byrådet

Af
Grethe Bo Madsen

Selvom ikke alle byrødder i Økonomiudvalget er lige begejstret for ideen, så endte det med, at udvalget giver grønt lys til en Dannebrogsfane i byrådssalen.

"Der var bred enighed om at gå med den model, hvor vi bruger Danmarks-Samfundet, hvor de donerer en fane på fod til byrådssalen, og vi så betaler årligt betaler 1500 kr. til et godt formål," forklarer borgmester Frands Fischer (S).

Da byrødderne diskuterede sagen på byrådsmødet 27. maj brugte de tre kvarter på at konstatere, at de ikke var enige.

Nu ser der imidlertid ud til at være nogenlunde enighed, dog kunne hverken de Radikales Anne Heeager eller SF's Claus Leick tilslutte sig ideen.

"Da vi i sin tid diskuterede sagen, handlede det blandt andet om, hvorvidt flaget skulle hænge ned fra loftet. det egner vores byrådssal sig ikke til. Men det her synes de fleste er fint nok. Vores byrådssal er ny, og vi skal finde ud af, hvordan vi vil bruge den. Og ideen med en fans skiller sig ikek ud i forhold til, hvad man gør andre steder," konstaterer Frands Fischer.

Publiceret 24 November 2020 16:00