Forslaget om at lukke landsbyskolerne i Bjedstrup og Hylke har fyldt meget i processen om en ny skolestruktur, både i debatten op til forslaget blev sendt i høring og i de 191 høringssvar, hvoraf langt de fleste kom fra Hylke og Bjedstrup. Arkivfoto

Forslaget om at lukke landsbyskolerne i Bjedstrup og Hylke har fyldt meget i processen om en ny skolestruktur, både i debatten op til forslaget blev sendt i høring og i de 191 høringssvar, hvoraf langt de fleste kom fra Hylke og Bjedstrup. Arkivfoto

Lukning af landsbyskoler er lagt i mølposen - ny model skal sikre bæredygtige skoler

Ovenpå næsten et års hed debat og 191 høringssvar har byrødderne landet et kompromis, alle partier med undtagelse af Alternativet støtter op om

Af
Grethe Bo

skolestruktur Politikerne har lyttet til borgerne. Der bliver ikke noget af at lukke landsbyskoler i Hylke og Bjedstrup i denne omgang. Der bliver også fundet en løsning, der tager hensyn til nye de boligområder, når skoledistrikterne mellem Stilling, Virring og Niels Ebbesen Skolen ændres.

Og endelig skal der etableres en ny dialog- og aftalemodel, der sikrer en tættere dialog mellem byrådet og den enkelte skole. Men ellers er resten af det forslag til en ny struktur for skoler og dagtilbud, der netop har været i høring, det samme.

Jeg er enormt skuffet over de partier, der valgte at springe fra vores oprindelige aftale, og ikke er kommet med forslag til, hvordan vi så finder de penge, vi kunne have brugt på at løfte det samlede skoleområde.

Anne Heeager (R)

Til gengæld bliver driftsoptimeringen, der skulle have frigjort 10 mio. kr. til et tiltrængt kvalitetsløft af skole og dagtilbud, kun cirka 6 mio. kr., og besparelsen på mursten lander på cirka 50 mio. kr. - et godt stykke under målet på 80 mio. kr.

Sådan lyder det fra borgmester Frands Fischer (S) der mandag sammen med formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S), Jens Szabo (V), Anne Heeager (R) og Thomas Cordtz (C) præsenterede det reviderede forslag til en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet.

Et forslag, som alle partier i byrådet med undtagelse af Alternativet støtter op om. Om de stadig gør det, når punktet 16. december når til behandling i byrådsalen vil vise sig.

God timing for kompromis

"Jeg har fulgt med i processen med de mange engagerede og aktive borgere og de mange høringssvar. Og det har gjort indtryk. Som borgmester tænker jeg, det er et godt tidspunkt nu at tage initiativ til at samle partierne om en ny struktur for et af de største velfærdsområde i vores kommune. Det har holdt hårdt, men nu står vi sammen om et fælles forslag," understreger Frands Fischer.

I første omgang er det Socialdemokratiet, der sammen med De Radikale og Det Konservativ Folkeparti har stukket hovederne samme for at finde et kompromis, men over weekenden er de øvrige partier kommet til.

"Det er vigtigt, at det bliver en bred politisk aftale, men det helt overordnede for os er, at der nu skabes ro igen, så lærerne kan undervis og børnene kan være trygge," lyder Jens Szabos kommentar til det reviderede forslag.

Vi havde en gylden mulighed for at skifte mursten ud med et kvalitetsløft. Jeg ærgrer mig over, de 30 mio. kr., der nu mangler i anlægsbudgettet, og at de 11 mio. kr. til et kvalitetsløft er skrumpet til 6 mio. kr. Næsten en halvering.

Thomas Cordtz

Det bliver Undervisnings- og Børneudvalgets opgave at præcisere, hvad den nye nye dialog- og aftalemodel skal indeholde, men ifølge borgmesteren skal det være en model, der understøtter det fælles ansvar for, hvordan de enkelte skoletilbud udvikler sig.

"Vi vil gerne sætte gang i en ny form for dialog, hvor vi tager snakken om, hvordan vi udvikler de enkelte skoletilbud. Undervisnings- og Børneudvalget skal udvikle modellen og sætte de nødvendige pejlemærker op for modellen. Gøre den konkret," forklarer Frands Fischer.

Skifter tandhjulene

191 høringssvar er landet hos byrådet i forbindelse med forslaget til en ny struktur, og Undervisnings- og Børneudvalgets formand, Trine Frengler, er imponeret over de mange høringssvar.

"Vi har fået mange nye facetter på forslagene. Det er en justeret model. Jeg har tidligere sagt, at forslagene hang sammen som tandhjulene i en maskine. Nu har vi skiftet nogle af tandhjulene ud, men maskinen fungerer stadig og den giver mening," siger hun og understreger, at noget så omfattende som en ny struktur kræver en bred politiske opbakning - og den er der nu.

"Vi har allerede et årligt møde med skolerne, men de har måske været lidt tandløse. Nu kommer der mere retning på så vi sammen kan tale om, i hvilken retning udvikling går, og hvordan vi skal agere på det. Det bliver et fælles ansvar at finde en løsning på udfordringer," konstaterer hun og peger på, at netop sådan en model er noget af det, de er hentet inspiration til i høringssvarene.

Gylden mulighed gik tabt

Til trods for den glædelige nyhed i, at partierne tilsyneladende har fundet melodien sammen igen, benytter Anne Heeager lejligheden til at lange en lige højre til de partier, der sprang fra den oprindelige aftale.

"Jeg er glad for vi har kunnet nå hinanden og for at vi er kommet i mål med nogle vigtige anlægsbesparelser og også har fundet et vist potentiale på driften. Men jeg er enormt skuffet over de partier, der valgte at springe fra vores oprindelige aftale, og ikke er kommet med forslag til, hvordan vi så finder de penge, vi kunne have brugt på at løfte det samlede skoleområde. Her har de Radikale, Socialdemokratiet og Konservative hele tiden stået på mål på for den aftale, vi traf i fællesskab, og havde finansiering til. Det har de andre partier ikke, så man må forvente, de har forslagene med til næste års budgetforhandlinger," konstaterer hun og bakkes op af Thomas Cordtz:

Vi skal fortsat have øje for strukturen, blandt andet i forhold til at kunne snakke om social- og faglig kritisk masse, klassekvotienter og minimumselevtal. Så vi kigger altså fortsat på strukturen, selvom der ikke er sat årstal på

Anne Heeager

"Jeg ærgrer mig allermest over, at vi ikke kom i mål. Vi havde en gylden mulighed for at skifte mursten ud med et kvalitetsløft. Jeg ærgrer mig over, de 30 mio. kr., der nu mangler i anlægsbudgettet, og at de 11 mio. kr. til et kvalitetsløft er skrumpet til 6 mio. kr. Næsten en halvering. For vi har nok at bruge dem på. Vi har en af landets dyreste skolestrukturer, men er samtidig en af de kommuner, der målt i kroner og øre bruger færrest penge på vores skolebørn. Og de 6 mio. kr. er ikke kun til skolerne, men også til dagtilbuddene," understreger han.

Ny model kan vise tænder

Til trods for, at den nye dialog- og aftalemodel i borgmesterens mund lyder inkluderende og rummelig skal man ifølge Anne Heeager og Thomas Cordtz ikke regne med, at den hellige skolestruktur-grav er velforvaret i al evighed. Der vil, pointerer de, blive kontante krav, skolerne skal kunne leve op til.

"Det bliver en opgave for byrådet nu at adressere nogle meget vanskelige emner, for vi skal fortsat have øje for strukturen, blandt andet i forhold til at kunne snakke om social- og faglig kritisk masse, klassekvotienter og minimumselevtal. Så vi kigger altså fortsat på strukturen, selvom der ikke er sat årstal på," slår Anne Heeager fast, mens Thomass Cordtz gør det klart, at skolerne skal bevise, at de lever op til det, de har sagt og skrevet i debatten og i deres høringssvar.

"Med dialogmodellen skal vi fremover sikre, at alle skoler er både fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige. Vi skal sikre robuste skoletilbud, og skolerne skal kunne bevise, at de kan leve op til en række krav og forventninger," siger han.

Publiceret 04 November 2020 11:30