Grethe Lund Petersen modtog en stor flot buket blomster, da hun fik besked om nomineringen. Pressefoto

Grethe Lund Petersen modtog en stor flot buket blomster, da hun fik besked om nomineringen. Pressefoto

Grethe Lund Petersen indstillet til Årets Energibundt

På grund af sin utrættelige energi, initiativrigdom og sit store engagement er Grethe Lund Petersen fra Stjær Boldklubs gymnastikafdeling blevet indstillet til at modtage prisen som Årets Energibundt 2020

Stjær Prisen Årets Energibundt går til en frivillig træner, holdleder, stævnearrangør eller noget helt andet, der med sin særlige indsats har gjort en forskel for foreningslivet og bidraget til sammenholdet i klubben. Stjær Boldklub er glade for at have indstillet Grethe til Ørsteds og Danmarks Idrætsforbunds pris Årets Energibundt.

Frivillige som Grethe er en af grundene til, at foreningslivet er noget særligt, og vi er stolte af, at Grethe er Stjær Boldklubs bud på vinderen af prisen Årets Energibundt

Indstillingen sker på baggrund af Grethes store engagement i foreningen, som har været med til at styrke fællesskabet og foreningens betydning i lokalsamfundet. Udover at være formand for gymnastikafdelingen sidder Grethe også i klubbens hovedbestyrelse.

Hun har i mange år været en fast medhjælper i klubbens madbod på Skanderborg festivalen, hvor frivillige hjælpere sørger for, at klubben tjener penge til fælles bedste. Hun er en fast del af pizzabod-holdet ved det årlige håndboldstævne Stjær Cup, der samler flere tusinde håndboldspillere og tilskuere.

"Frivillige som Grethe er en af grundene til, at foreningslivet er noget særligt, og vi er stolte af, at Grethe er Stjær Boldklubs bud på vinderen af prisen Årets Energibundt," skriver Stjær Boldklub i en pressemeddelelse.

Blandt indstillerne er tidligere ungetræner i Stjær Boldklubs gymnastikafdeling, Louise Ravn, og frivillig gymnastikinstruktør i Stjær Boldklub, Mette Brandi Bukballe. Hun skriver bl.a. i sin indstilling:

"Havde det ikke været for Grethe, var jeg nok ikke blevet gymnastikinstruktør i Stjær. Hun spottede mig få måneder efter jeg flyttede til byen, og jeg voksede af hendes anerkendelse og tillid til mig. Sidenhen er det blevet til et mangeårigt og givende samarbejde i Stjær Boldklubs gymnastikforening og et dejligt venskab. Grethe er altid fuld af idéer, og hun gør idéerne til virkelighed med vedholdenhed, tro, et positiv sind og stor tillid til alle omkring sig

Dermed er Grethe med i kapløbet om de 75.000 kr., som vinderen af prisen kan se frem til, og som offentliggøres ved DRs show SPORT 2020 den 2. januar 2021. Desuden modtager både 2. og 3. pladsen en præmie på 10.000 kr. hver.

gs

Publiceret 02 November 2020 10:00