Naturbørnehaven Muldvarpen fra Ry fandt både en top fra en hampplante og deres manglende skovle under en tur i skoven. Privatfoto.

Naturbørnehaven Muldvarpen fra Ry fandt både en top fra en hampplante og deres manglende skovle under en tur i skoven. Privatfoto.

"Muldvarpe" fandt verdens mindste hampfarm - og deres manglende skovle

Børn fra naturbørnehaven Muldvarpen i Ry afslørede ting og sager under en tur i skoven - og fik besøg af politiet

Af
Claus Sonne

Ry En gruppe børn fra den rulende naturbørnehave Muldvarpen fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da de i sidste uge var på tur i et område, som børnehaven tidligere har brugt, men ikke har været i i et stykke tid.

Pludselig fandt vi helt vildt mange dåser, og da vi fulgte sporet, fandt vi et jordstykke, hvor der lå toppen af en hampplante og lugtede

Anne Bille

"Pludselig fandt vi helt vildt mange dåser, og da vi fulgte sporet, fandt vi et jordstykke, hvor der lå toppen af en hampplante og lugtede, og vi kunne se, at der havde stået seks planter i en lille gruppe," fortæller pædagog Anne Bille.

Børn og pædagoger fandt også blandt andet urtepotter, ståltråd og havehandsker - og ikke mindst børnehavens skovle, der har været væk i et par måneder.

"Nu ved vi da, hvad skovlene har været brugt til," griner Anne Bille.

Landbetjent Vagn Kristensen blev tilkaldt, og han kalder 'verdens mindste hampfarm' for en omgang amatørarbejde, der ikke bliver ofret mere tid på.

"Jeg er dog ret sikker på, at børnene havde en rigtig god og spændende dag," konstaterer Vagn Kristensen.

Publiceret 26 October 2020 19:30