Morten Kristensen fra Spar Nord overrakte både en statuette og et hædersbevis, da Illuxs direktør, Jimmy Rhiger Jensen, tog imod prisen 'Succesvirksomhed 2020'. Foto: Privat

Morten Kristensen fra Spar Nord overrakte både en statuette og et hædersbevis, da Illuxs direktør, Jimmy Rhiger Jensen, tog imod prisen 'Succesvirksomhed 2020'. Foto: Privat

Illux er kåret som Succesvirksomhed 2020

Illux i Skanderborg hyldes for deres kontinuerlige vækst og finansielle resultater med erhvervsprisen 'Succesvirksomhed 2020'

Blandt mere end 300.000 aktive danske virksomheder er Illux fra Skanderborg blevet udvalgt og kåret som 'Succesvirksomhed 2020'.

Titlen og prisen uddeles af Spar Nord og BDO til 1000 små- og mellemstore virksomheder, der har leveret et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed.

"Vi er meget stolte over at modtage prisen som succesvirksomhed, da det er et bevis på, at vi er lykkedes med at vækste stabilt over en lang periode. Samtidig tegner det lyst for næste års prisuddeling, hvor regnskabsåret for 2020 tæller med. Her har vi nemlig haft held med at tilpasse os den nye virkelighed med Covid19, hvor vi oplever en flot ordretilgang," siger direktør og medejer Jimmy Rhiger Jensen.

Fakta

Erhvervsprisen

Erhvervsprisen 'Succesvirksomhed' blev stiftet i 2019 af SparNord og BDO med det formål at hylde de små og mellemstore virksomheder, der ikke er vant til den store opmærksomhed, selvom de sikrer fremgang i den lokale og nationale økonomi.

En succesvirksomhed skal som minimum kunne præstere:

  • Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15 procent i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

Publiceret 24 October 2020 11:30