Klatrevæggen på skolens legeplads blev udvidet, og et nyt fundament er klar til bålhytten, så træstolperne kommer fri af jorden. Børnene hjalp med at vaske udemøbler og legeredskaber af, og omklædning fik opsat akustikloftplader for at dæmpe lydniveauet af glade børnehvin, når der er idræt. Foto: Privat

Klatrevæggen på skolens legeplads blev udvidet, og et nyt fundament er klar til bålhytten, så træstolperne kommer fri af jorden. Børnene hjalp med at vaske udemøbler og legeredskaber af, og omklædning fik opsat akustikloftplader for at dæmpe lydniveauet af glade børnehvin, når der er idræt. Foto: Privat

Frivillige i Hylke trak i arbejdstøjet

Udearealerne omkring Hylke Skole og Multihuset fik en overhaling

Hylke havde i weekenden 9.-11. oktober gang i det frivillige arbejde.

Denne gang havde Hylke Multihus indkaldt til arbejdsdag på udearealerne omkring Hylke Skole og Multihus. Multihuset er den gamle skolebygning i Hylke, som gennemgik en transformation for fem år siden, da borgerne i Hylke og Skanderborg kommune i et tæt samarbejde fik etableret et Multihus, en ny skolebygning samt de tilhørende udearealer.

"Vi glæder os til at se og høre, hvad børnene siger til de nye forbedringer, når de skal i skole og SFO igen," siger Tina W. Sønderskov fra bestyrelsen for Hylke Multihus.

21 voksne og 12 børn gav den gas med arbejdet på skolens udearealer. Klatrevæggen på skolens legeplads blev udvidet, og et nyt fundament er klar til bålhytten, så træstolperne kommer fri af jorden. Børnene hjalp med at vaske udemøbler og legeredskaber af, og omklædning fik opsat akustikloftplader for at dæmpe lydniveauet af glade børnehvin, når der er idræt.

Stefan Braagaard har kun boet i Hylke siden starten af 2020, men havde som en selvfølge meldt sig til arbejdsdagen:

"Vi har valgt at flytte til et landsbysamfund, hvor der er tradition for, at man gør en indsats for fællesskabet. Jeg giver gladeligt nogle timer af min lørdag, for at min søn har en bedre og sikker legeplads når han er i skole," fortæller han.

Hylkes borgere kæmper for tiden imod lukningen af indskolingen i Hylke, som er en del af Landsbyordningen Virring.

"En arbejdsdag med så mange frivillige, at vi måtte lukke for tilmeldingen, viser igen hvor godt Skanderborg Kommunen bliver hjulpet af de aktive borgere i Hylke. Kommunen får en gennemgået og vedligeholdt skolelegeplads, uden at skulle gøre eller betale det mindste for det," siger Tina W. Sønderskov.

En såkaldte 'Frivillig Bank' blev med oprettet da skolen og Multihuset skulle bygges. Nu er 'bank'-succesen genoptaget og åbnet for tilmeldinger igen.

Det nye projekt 'Hylkes Aktive Byrum', som blandt andet indeholder Hylke Skatepark er nemlig snart klar til første spadestik.

Derfor melder de aktive landsbyborgere nu ind til 'Frivillig banken' med de kompetencer eller det maskinarbejde de kan tilbyde.

Publiceret 21 October 2020 19:00