Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S), har sammen med udvalgsmedlem Jens Szabo (V) svaret på spørgsmål om den nye skolestruktur, der er i høring frem til 29. oktober. Foto: Grethe Bo

Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S), har sammen med udvalgsmedlem Jens Szabo (V) svaret på spørgsmål om den nye skolestruktur, der er i høring frem til 29. oktober. Foto: Grethe Bo

Nul skolelukninger:

Flertallet er væk

De sidste læserspørgsmål er blevet overhalet af virkeligheden. De skulle handle om skolelukninger, men dem er der tilsyneladende ikke længere flertal for

Af
Grethe Bo

ny skolestruktur Der var otte, der var syv, der var seks, der var fem, der var fire, der var...?

Ja, lige nu er der tilsyneladende kun tre partier tilbage i byrådet, der støtter op om det forslag til en ny skolestruktur, der er i høring frem til 29. oktober.

Alternativet valgte fra start at sige nej til skolelukninger. Venstre og DF, der begge skrev under på indstillingen til byrådet, faldt fra inden forslaget nåede at blive behandlet i byrådet. Og senest har SF og Enhedslisten, der støttede op om at sende forslaget i høring, nu meldt ud, at de heller ikke vil være med længere.

Byrådet kan beslutte at se stort på den opgave. Sker det, så ligger der en stor forpligtelse hos dem, der nu er imod skolelukningerne, om at finde de penge i budgettet ikke bare det kommende år, men også for de næste mange år frem.

Trine Frengler (S), formand for Undervisnings- og Børneudvalget

Tilbage står Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Konservative, og dermed er der ikke længere et flertal i byrådet, der støtter op om forslaget om at lukke skolerne i Bjedstrup og Hylke.

Løst opgaven halvt

Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S), vil ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvordan forslaget til en ny skolestruktur lander.

"Jeg er godt klar over, der ikke længere er flertal i byrådet for skolelukningerne. Men jeg kan ikke bare aflyse høringsfasen. Der er meget andet i strukturforslaget end lukningen af de to skoler, og der skal være en ordentlig proces for alle. Derfor må vi vente til 29. oktober, og så gøre regnebrættet op der efter. Så har vi alle høringssvarene, og så må vi se, hvad vi politiske kan blive enige om til den tid," siger hun og fortsætter:

"Den opgave, vi i Undervisnings- og Børneudvalget blev pålagt af byrådet sidste år, kan ikke løses uden skolelukninger. Men Byrådet kan beslutte at se stort på den opgave. Sker det, så ligger der en stor forpligtelse hos dem, der nu er imod skolelukningerne, om at finde de penge i budgettet ikke bare det kommende år, men også for de næste mange år frem. Målet var at finde optimeringer for 10 mio. kr. hvert år fremadrettet til at skabe forbedringer på skoleområdet."

Selvom skolerne i Hylke og Bjedstrup ikke lukkes, er der så ikke stadig fundet optimeringer, hvis resten af strukturforslaget gennemføres?

"Der er optimeringer på driften for cirka 5 mio. kr. Og der vil også være omkring 50 mio. kr. sparet på anlægssiden. Så jo, selvom vi piller skolelukningerne ud, så har vi løst en del af opgaven," oplyser Trine Frengler.

Skolelukninger har overskygget alt andet

Venstres Jens Szabo, der også er medlem af Undervisnings- og Børneudvalget, er ærgerlig over, at skolelukningerne har fyldt så meget i debatten.

"Vi har jo godt hele tiden vidst, at der var de her to knaster. Og jeg synes, det er brandærgerligt, at de har fyldt så meget og har overskygget resten af forslaget. Vi har et forslag, der indeholder forbedringer for nogle af de svageste elever i vores kommune. Hvorfor er der ingen, der gider engagere sig i det? Det skulle jo gerne blive en rigtig god skolestruktur også for dem," understreger han.

"Nu er der behov for, at vi prøver at komme hinanden i møde og få landet det her. Som det ser ud nu, så kommer skolelukningerne ikke til at ske. Hvad så? De andre dele af forslaget er supergode. Jeg håber, vi kan blive enige om at gennemføre dem," konstaterer han.

Spørgsmål fra læserne

UgeBladet har modtaget en lang række konkrete spørgsmål vedrørende lukningen af skolerne i Hylke og Bjedstrup. Da der ikke længere er flertal for skolelukningerne har de fleste af spørgsmålene mistet relevans. Vi har derfor valgt et par spørgsmål ud, som i særligt grad har været genstand for diskussion, og bedt Trine Frengler og Jens Szabo svarer på dem.

Er udvalget klar over, at 3 ud af 4 beregninger fra BDO alle viste underskud ved at lukke Landsbyordningen i Hylke, og at den 4. er fremprovokeret?

"Der er ikke fiflet med tallene. Vi har ikke lagt skjul på, hvordan forløbet har været. Vi har fortalt åbent om, hvordan vi i processen flere gange er vendt tilbage til det samme spørgsmål og har bedt om nye beregninger med nye faktorer. Jeg kan godt blive lidt pikeret over, at man beskylder såvel politikerne som BDO og administrationen for at have særlige interesser i at fifle med tallene. Naturligvis har de ikke det," svarer Trine Frengler.

Er der kigget på, hvor lang transporttid, nogle af børnene fra yderområderne får med skolebus? Er udgiften hertil regnet med?

"Vi har kigget på, hvor lang transporttid, nogle af børnene fra yderområderne får med skolebus. Jeg vil i den forbindelse bare sige, at nogle af vores allersvageste specialskoleelever i dag har endnu længere transporttid. Jeg ved godt, det kan føles som en forringelse, når man har været vant til noget andet. Og ja, vi har også set på udgiften til skolebus, og det kan godt lade sig gøre indenfor den eksisterende ramme," svarer Jens Szabo.

Hvilke overvejelser har udvalget og følgegruppen gjort sig om de samlede samfundsomkostningerne ved at lukke landsbyskoler?

"Det var ikke en del af opgaven, udvalget blev stillet. Desuden er mange af de påståede konsekvenser, der er kommet frem, forbundet med stor usikkerhed. Hvordan skulle vi kunne knytte en specifik omkostning til dem?" svarer Jens Szabo.

Hvorfor kom friskoler pludselig i spil, og hvorfor er det ikke regnet ind i strukturforslaget?

"Forslaget om friskoler kom i spil, da vi fik en henvendelse fra nogle borgere i Bjedstrup, der synes, det kunne være interessant, og derfor er muligheden medtaget i forslaget. Og som liberal, så tænker jeg, det er fint, nogen tager initiativ til det," svarer Jens Szabo.

"Muligheden for at oprette friskole var en del af den politiske proces og den politiske aftale. Det var et spørgsmål om at få alle med på vognen, og for nogle var denne mulighed vigtig. Friskolescenariet er regnet ind forstået på den måde, at vi godt ved, vi skal finde et andet sted til Afdeling D fra Låsby, hvis man i Bjedstrup vælger at etablere en friskole. Men flytningen af afdeling D er ikke noget af det, der står først for, og der er derfor tid til at finde en løsning, hvis det skulle blive aktuelt," svarer Trine Frengler.

Nu er der behov for, at vi prøver at komme hinanden i møde og få landet det her. Som det ser ud nu, så kommer skolelukningerne ikke til at ske. Hvad så? De andre dele af forslaget er supergode. Jeg håber, vi kan blive enige om at gennemføre dem

Jens Szabo (V)

Er det fair at sammenligne Hylke Skole med de store skoler udgiftsmæssigt, når skolen er en del af Landsbyordningen Virring?

"Når vi kigger på tildelingen, så får alle skoler en grundtildeling på 1 mio. kr. og her får Hylke Skole en halv million samt endnu en tildeling på undervisningsdelen. Så selv om Hylke ikke er en selvstændig skole, men hører under Virring Skole, så får Hylke Skole faktisk nogle tildelinger, der gør, at det giver god mening at sammenligne udgiften til at drive skolen med udgiften til at drive de øvrige skoler i kommunen," svarer Trine Frengler.

Er det en langtidsholdbar løsninger, når der ikke er en langsigtet plan for udnyttelse af de nye lokaler i Hylke?

"Vi er presset på børnepasning og det, der er lagt op til, er, at lokalerne i Hylke kan bruges til at gøre noget ved det problem. Lokalerne kommer i hvert fald ikke til at stå tomme hen," svarer Jens Szabo.

"Lokalerne står der, og vi har mulighed for at bruge dem til at udvide dagtilbuddet. Lokalerne kan også benyttes af lokalbefolkningen. De komme ikke til at stå tomme hen. Men nu er det jo ikke lokalerne i sig selv, der er dyre. Det er skoledriften, der er dyr," svarer Trine Frengler.

Hvorfor tager i ikke de nye udstykninger i området med i jeres overvejelser?

"Alt det, der i med i kommuneplanen, er talt med. Men det er jo bare ikke sådan, at alle de lokale er tilhængere af udstykninger. Vi møder modstand i Alken, hvor en del er imod yderligere udstykninger," svarer Jens Szabo.

Hvorfor peger I på Bjedstrup, når Veng skole om få år er mindre end Bjedstrup?

"Lige nu er Bjedstrup Skole og Hylke Skole de mindste. Det var også her, vi på daværende tidspunkt politiske havde fælles fodslaw i udvalget," svarer Trine Frengler.

"Det er et udmærket spørgsmål. Det var sådan, det blev. Vi har også set på, at Veng skal udvikles sammen med Jeksendalskolen. Veng Skoles distrikt er meget stort," svarer Jens Szabo.

Hvorfor vil I ikke acceptere den optælling af børn, som skal starte på Bjedstrup skole i fremtiden? Og hvorfor mener I, det er usandsynligt at Bjedstrup Skole får en højere tilslutning?

"Vi vil gerne acceptere de tal. Jeg er blevet bedt om at forklare, hvorfor der har været forskel på de tal, vi har arbejdet med, og dem, de lokale er kommet frem til. Det er det, jeg har svaret på. Jeg kan sagtens anerkende, at der nu, efter at de har bedt forældrene om at forhåndstilmelde deres børn, er et højere børnetal. Og jeg vil heller ikke anfægte, at det er sandsynligt, at Bjedstrup Skole i de næste år vil opleve en højere tilslutning," svarer Trine Frengler.

"Vi vil gerne acceptere den optælling. Det er jo også derfor, det er ude i høring nu. Nu må de lokale komme med de tal, som de mener, er de rigtige og argumentere for det. Vi har ikke puttet med vores tal, eller med de forudsætninger, der ligger til grund for dem. Mener de, at de kan få en større andel af børnene i skoledistriktet til at gå på skolen, så kom med det. Men vi skal stadig huske at se på, hvordan det ser ud om 10 år. Vi skal gerne op på en størrelse, så det også er robust på den lange bane, så vi ikke får de voldsomme udsving i elevtallet. Det må vi i dialog om. En mulighed er jo for eksempel at udstykke noget mere i området," svarer Jens Szabo.

Publiceret 20 October 2020 11:33