Smuk pagevariant. Pressefoto.

Björn Axén

Der er ingen dårlige hårdage

Det er skønt at komme fra frisøren med lige præcis den frisure, man gerne ville have

mode Men for mange kan det være svært selv at frembringe frisuren i hverdagen. Håret bliver måske tørt og glansløst, og det er ikke så nemt at få det til at sidde som man gerne vil have det.

Måske er årsagen, at mange vasker håret for ofte. Det er en god ide kun at vaske det to eller tre gange om ugen. Brug kun en lille klat shampoo og lade den sidde i omkring et minut, inden du skyller håret og brug kun balsam i spidserne. Herefter skylles håret i rigelige mængder vand - det er vigtigt at få skyllet al shampoo og balsam ud. Og brug ikke for varmt vand, når du skyller, det er med til at udtørre håret. Og slut gerne af med koldt vand. Det lukker hårstrået og gør håret blankt.

Er du plaget af tørt hår, er det en rigtig god ide at bruge en hårkur en gang om ugen. Det giver næring til håret og sikrer glans og fylde og får håret til at se sundt ud.

Efter hårvask trykkes vandet ud af håret og lad det lufttørre, så det er næsten tørt, inden du går i gang med hårtørreren. Og så er det godt at brugte et varmebeskyttende hårprodukt, inden du tørrer håret.

Spaltede spidser er med til at få håret til at se slidt og usundt ud og derfor er det en god ide at få spidserne klippet cirka hver sjette til ottende uge hos frisøren og det er en god ide at få denne til at rådgive om pleje- og stylingprodukter, der passer netop til din hårtype, således at din frisure kan tage sig smukt ud frem til det næste frisørbesøg.

Publiceret 17 October 2020 10:00