Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S) og udvalgsmedlem Jens Szabo (V) svarer på spørgsmål fra UgeBladets læsere. Foto: Grethe Bo

Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S) og udvalgsmedlem Jens Szabo (V) svarer på spørgsmål fra UgeBladets læsere. Foto: Grethe Bo

Svar på dine spørgsmål:

Ny skolestruktur skal være langtidsholdbar og have bred opbakning

Byrødderne Trine Frengler (S) og Jens Szabo (V) svarer på spørgsmål til ny struktur for skoler og dagtilbud

Af
Grethe Bo Madsen

Interessen for forslaget til ny struktur for skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune er enorm. Det kan vi på UgeBladets redaktion sige uden skygge at tvivl, efter at vores digitale postkasse er så godt som revnet med spørgsmål fra læsere.

I sidste uge bragte vi en artikel med formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler (S) og udvalgsmedlem Jens Szabo (V), hvor de fortæller om de udfordringer, Skanderborg står overfor i de kommende 10-15 år, hvor der skal findes plads til godt 2000 flere elever i skolerne og 1000 børn i daginstitutionerne.

En tsunami af spørgsmål

I artiklen opfordrede vi vores læsere til at sende spørgsmål om den foreslåede nye struktur for skoler og dagtilbud til de to byrødder - og den opfordring har rigtig mange taget til sig. I denne og de kommende uger vil vi bringe svar på så mange af spørgsmålene som muligt.

Vi lægger ud med spørgsmål fra Købmanden i Hylke, Maiken B. Madsen og Maja D. K. Fedder. De vil gerne vide, hvad politikerne egentlig mener, når de taler om vigtigheden af et langtidsholdbart og bredt fundament. Kan sådan et for eksempel besluttes af et snævert flertal? Hvorfor har byrødderne ikke set mere på de afledte konsekvenser og den samlede påvirkning af kommunens økonomi? Og hvad med Skanderborg Syd. Var det ikke bedre at udvikle, fremfor at afvikle den del af kommunen?

Skanderborg vokser, og det giver udfordringer i forhold til at finde plads til 2000 flere elever i skolerne og 1000 ekstra børn i dagtilbud over de næste 10-15 år. Udfordringen bliver ikke mindre af, at væksten er ulige fordelt. Nogle skoler vil opleve vækst i elevtallet på 50 pct., mens elevtallet på andre skoler stagnerer eller falder. Vælger byrådet at beholde den nuværende struktur på skoler og dagtilbud, vil det koste 800 mio. kr. til nyt byggeri. Med det nye forslag til struktur, kan der spares godt 80 mio. kr. på anlæg. Samtidig opnås en optimering på ca. 11 mio. kr. på driften. Pengene skal omfordeles og bruges til et kvalitetsløft på skole- og dagtilbudsområdet. Illustration: Klaus Møller

Skanderborg vokser, og det giver udfordringer i forhold til at finde plads til 2000 flere elever i skolerne og 1000 ekstra børn i dagtilbud over de næste 10-15 år. Udfordringen bliver ikke mindre af, at væksten er ulige fordelt. Nogle skoler vil opleve vækst i elevtallet på 50 pct., mens elevtallet på andre skoler stagnerer eller falder. Vælger byrådet at beholde den nuværende struktur på skoler og dagtilbud, vil det koste 800 mio. kr. til nyt byggeri. Med det nye forslag til struktur, kan der spares godt 80 mio. kr. på anlæg. Samtidig opnås en optimering på ca. 11 mio. kr. på driften. Pengene skal omfordeles og bruges til et kvalitetsløft på skole- og dagtilbudsområdet. Illustration: Klaus Møller

Et bredt fundament ER vigtigt

"Det er vigtigt for os, at have et bredt fundament. Og der var et bredt fundament, da vi 11. august satte vores underskrifter på aftyalen om et forslag. Derefter har vi set et stort frafald. Jeg mener, det mest korrekte er lade os køre høringsperioden til ende og gøre regnebrættet op til sidst. Lad os se på til den tid, om vi stadig har et bredt fundament, for ja, det er vigtigt, at vi har det," understreger Trine Frengler.

I forhold til afledte konsekvenser, forklarer hun, at byrødderne skam har haft øje for dem.

"Vi har øje for de afledte konsekvenser, men har ikke foretaget endelige og færdige udregninger, da forslaget ikke er vedtaget endnu. I nogle tilfælde, hvor konsekvenserne ikke er store, har vi fået mundtlige overslag på omkostningerne. I andre tilfælde har vi bedt regnedrengene tage grundigere fat. Vi har været opmærksomme på ikke at bruge ressourcer på gennemregninger, hvis det ikke er væsentlige omkostninger, der er tale om. I forhold til andre forslag har vi set grundigere på, hvad det må forventes at have af afledte udgifter. For eksempel om der skal bruges mere på skolebus, hvis vi lukker Hylke. Det viser sig så her, at den udgift kan rummes indenfor den eksisterende ramme - og altså ikke vil kræve, at der ændres i budgettet for at gennemføre det."

Spørgsmålet om Skanderborg Syd er sværere at svare på, mener Trine Frengler.

"Det er svært at svare på. Vi mener ikke, vi afvikler området. Vi er klar over, at det er vigtigt i en landsby at have et kulturelt samlingssted, som Hylke Skole er i dag. Men samlingsstedet bliver jo ved med at være der. Børnehuset vil stadig være det. Bygningen er der stadig, og de aktive borgere er der stadig. der er stadig drivkraft i byen, men det er klart, at det ikke er på helt samme måde, som hvis der er en skole," konstaterer hun.

Stå sammen om udviklingen

Jens Szabo fremhæver også vigtigheden af at vælge en løsning med et bredt fundament.

"I Venstre er vi optaget af at vælge en løsning, der er bred opbakning til i byrådet. Der skal være tryghed for fremtidens skolestruktur. Vi har set et kæmpe lokalt engagement for bevarelse af Hylke Skole og for bevarelse af Bjedstrup Skole. Der er mange stærke lokale kræfter, og jeg er dybt imponeret over at mærke deres engagement," siger han.

Kommune og lokalsamfund skal stå sammen om at udvikle lokalsamfundene. Vi skal sammen tale lokalsamfundene op

"Den lokale skole betyder rigtig meget for det lokale netværk blandt småbørnsfamilierne og senere for den lokale kultur i nærområdet. Venstre vil arbejde for, at vi sikrer et langsigtet stabilt og bæredygtigt elevgrundlag og for en høj opbakning fra forældrenes side til at bakke op om den lokale skole. Og det skal ske i dialog med forældre og skole. Vi skal have udviklet skolerne og ikke afviklet dem."

Jens Szabo peger på, at udstykning af grudne i nærområderne, måske kan være en løsning ved mindre skoler.

"Kommune og lokalsamfund skal stå sammen om at udvikle lokalsamfundene. Vi skal sammen tale lokalsamfundene op," konstaterer han.

Hvem skal betale?

Maja D. K. Fedder, Maria Fredborg og Anja H. Haugaard ønsker svar på, hvorfor Skanderborg bruger så få kroner på folkeskoler i forhold til antallet af elever, og om byrødderne forestiller sig, at kvaliteten på skoleområdet vitterlig kan højnes uden at tilføre området ekstra penge.

Vi har nogle enestående gode skoler i kommunen, som vi skal være stolte af

Som svar på det peger Trine Frengler på de socioøkonomiske forhold i Skanderborg, som ikke retfærdiggør at man bruger mange penge på at drive skoler.

"Ud fra den borgersammensærning vi har, så kan det aldrig retfærdiggøres, at Skanderborg skulle ligge i topppen. Det er alt andet lige billigere at drive skoler i et smørhul som Skanderborg, end i kommuner med mange sociale problemer. Jeg vil ikke forsvare, at vi ligger så lavt, som vi gør, og jeg kunne sagtens ønske mig, at vi kunne tilføre området flere penge. Jeg kan bare ikke lige se, hvem vi skal tage pengene fra. Vi har et meget hårdt presset ældre og voksen handicap område, som også gerne vil have mere at gøre godt med," forklarer hun.

For Jens Szabo har det vigtigste i arbejdet med en ny struktur været kvalitet og faglighed, og også han så gerne, at der var flere penge til området.

"Vi har nogle enestående gode skoler i kommunen, som vi skal være stolte af. Det er korrekt, at vi i de forskellige opgørelser over kommunernes tildelinger til skoleområdet ligger med et af de laveste forbrug i landet, og det vil jeg gerne arbejde på at få løftet. Men det er vigtigt at understrege af vi har høj kvalitet og faglighed og at vores lærere og ledere gør en stor og flot indsats hver dag," siger han.

Publiceret 12 October 2020 08:00