"Vilhelm Kyhn malede gerne Himmelbjerget - men altid uden tårnet. Det kom altid til at stå bag et træ eller en busk, for det passede ikke ind i naturen," fortæller Henrik Bredmose Simonsen.

Guldaldermaler Kyhn har fået en bog

Henrik Bredmose Simonsen har samlet sine indtryk fra den lokale kunsthistorie sammen i en flot bog

Af
Michael Wulff

RY "Jeg tror, det er lørdag hver dag. Man skal jo lige vænne sig til at være på efterløn."

Historiker ved Museum Skanderborg gennem de sidste 12 år, Henrik Bredmose Simonsen, har stillet cyklen og er steget op på Skimminghøj i Ry, hvor der er udsigt til Birksø og i det fjerne Himmelbjerget.

"Jeg er sikker på, at Vilhelm Kyhn stod og malede lige her."

Anledningen til at mødes er den store kunstbog, som han netop har udgivet: "Da guldalderen kom til Søhøjlandet".

Museet fik malerier

"Da kommunerne blev sammenlagt i 2008, og Ry Kommune lukkede ned som selvstændig, blev mange af kommunens Kunstindkøbsudvalgs værker, som havde hængt på rådhuset blandt andet, overleveret til Museum Skanderborg," fortæller han.

Henrik Bredmose var lige startet på museet og fik den opgave at registrere kunstværkerne. Det er der nu kommet en flot bog ud af med masser af fotos af samlingen, som i dag hænger forskellige steder, fx på Ry Bibliotek.

Med ny jernbane

Men historikeren dykkede også ned i kunstnernes fortællinger og fandt ud af, at der var en kunstnerkoloni i Ry i sidste halvdel af 1800-tallet fordi Vilhelm Kyhn, der boede i København, kom til Ry med jernbanen, som stoppede på den nyopførte i 1873 Ry Station.

"Det var blevet let at komme til dette naturskønne område, hvor Kyhn indlogerede sig på Ry Gæstgiveri. Han trak andre kunstnere med herover. Kyhn havde en malerskole i København for kvinder, hvor blandt andre Anna Brøndum, som blev gift Ancher, deltog."

Ancher og Kyhn

Henrik Bredmose Simonsen beskriver i sin bog det tætte og fortrolige forhold, som den 40 år ældre Kyhn havde med krodatteren fra Skagen, Anna.

"Hun lærte meget af ham, men blev også inspireret af de franske kunstnere, som var begyndt at male med løs hånd og stærke farver. Det brød Vilhelm Kyhn sig ikke om. Han var en brokrøv og skrev masser af breve og indlæg, der fortalte hans mening om den sag."

Anna Brøndum mødte i Skagen Michael Ancher, de fik en datter, og så sendte Vilhelm Kyhn sin egen specielle hilsen afsted i et brev:

Nu synes jeg Anna, at du skal gå ned og sætte din malerkasse på bølgen blå og lade den sejle væk, for en kvinde kan ikke både være en god mor og maler på samme tid. Vi har malere nok, men gode mødre kan vi ikke få nok af.

Michael Ancher blev rasende og kontakten ophørte.

"Men i 1903, kort inden Kyhn dør 84 år gammel, maler Anna Ancher et portræt af oldingen Kyhn. Et meget fint portræt og sikkert en forsoning. Portrættet bærer præg af stor ærbødighed og ømhed," fortæller Henrik Bredmose Simonsen.

Bogen er udkommet på forlaget Turbine.

Publiceret 08 October 2020 19:00