Efter alt at dømme er der tale om nedbankede tømmerstykker, som danner den lodret-stående bærende underbygningen til brofag med kørebane - sandsynligvis fra samme tid, som Frederik II påbegyndte den store renovering og udbygning af Skanderborg Slot. Pressefoto

Efter alt at dømme er der tale om nedbankede tømmerstykker, som danner den lodret-stående bærende underbygningen til brofag med kørebane - sandsynligvis fra samme tid, som Frederik II påbegyndte den store renovering og udbygning af Skanderborg Slot. Pressefoto

Arkæologisk lækkerbisken:

Frederik II's bro genfundet ved Sølund

Anlægningen af nye vandledninger i Sølundvej skabte store overraskelser

skanderborg Da Skanderborg Forsyning gav sig i kast med at føre nye vandledninger i Sølundvej ventede, der en stor overraskelse.

I et af de huller, som blev gravet til vandledningerne dukkede noget træ op. Det skulle vise sig at være et tæppe af tætliggende vandrette stammer i en blød træsort.

Museum Skanderborg blev kontaktet, men det var lidt svært at få konstateret, hvor træet egentlig kom fra. Heldigvis ringede de senere fra Forsyningen og fortalte, at hullet nu skulle udvides. Og så var der gevinst.

Omkring 170 centimeter under terræn dukkede der flere vandrette tætliggende stammer frem og pludselig stødte man først på én og så yderligere en massiv firkant tilhugget stykke egetømmer.

Begge stykker var lodret nedbanket i mosejord. Efter behørig dokumentation prøvede man at hive tømmerstykkerne op af mosejorden med en gravemaskine. Ingen vidste, hvor langt de var banket ned i mosen, og om de overhovedet kunne hives op. Stropper blev fæstnet omkring stolperne, og efter ganske få sekunder sagde det svup, og stolperne kom op.

På kortet fra 1870'erne ses en passage, hvor Svanesø og Henningsø mødes på 100 meters længde. Det vides, at der i 1565 er bygget en bro på stedet, og at der senere blev fyldt jord omkring broen, således at passagen senere fremstår som en vejdæmning. Foto: Museum Skanderborg

På kortet fra 1870'erne ses en passage, hvor Svanesø og Henningsø mødes på 100 meters længde. Det vides, at der i 1565 er bygget en bro på stedet, og at der senere blev fyldt jord omkring broen, således at passagen senere fremstår som en vejdæmning. Foto: Museum Skanderborg

Brofag med kørebane

Efter alt at dømme er der tale om nedbankede tømmerstykker, som danner den lodret-stående bærende underbygningen til brofag med kørebane. Spørgsmålet er så bare, hvornår broen blev bygget?

Drømmen om en vikingetidsbro i lighed med Ravninge Enge broen blev hurtig decimeret, da det var tydeligt, at egestolperne var savet og ikke var bearbejdet med økse, som de vil være med en datering til Vikingetid. Dateringsrammen måtte så findes i tidsrummet fra 1300 til 1700-1800.

Da stolperne kom op var de henholdsvis 172 og 182 cm lange og fint tilspidsede. Den del, som har været over vandspejlet i området, var rådnet væk, men det som lå under var særdeles velbevaret.

De store stolper blev straks kørt til Moesgård, hvor de kan udføre en dendrokronologisk datering af især egetømmer. En særdeles interessant datering blev meldt ud blot et par dage.

Det kribler i arkæologernes fingre for at se nærmere på broen, men dels ligger 1500-tals broen under den nuværende Sølundvej og desuden ligger resterne ret godt beskyttet, hvor de er i dag. Så arkæologerne må vente på, at der skal udføres et andet projekt, der vil berører dele af broen for at se nærmere på den. Pressefoto

Det kribler i arkæologernes fingre for at se nærmere på broen, men dels ligger 1500-tals broen under den nuværende Sølundvej og desuden ligger resterne ret godt beskyttet, hvor de er i dag. Så arkæologerne må vente på, at der skal udføres et andet projekt, der vil berører dele af broen for at se nærmere på den. Pressefoto

Renovering af Skanderborg Slot

Dateringen for fældningstidspunkte blev sat til 1565 blot få år efter Frederik II påbegyndte den store renovering og udbygning af Skanderborg Slot. Så det ser ud til, at der har været behov for yderligere en broovergange, end de to som vi kender i dag, der forbinder selve Slotsholmen med fastlandet mod nord og syd.

Datering på de vandretliggende stammer, der er af en blød træsort, er endnu ikke kendt. Det er ikke muligt at lave årringsdatering på træet, og der skal C-14 dateringer til for at en datering kan findes. Det tager nogen tid at få gennemført.

Vadested fra bronzealderen?

Spørgsmålet er, om de er lagt ud for at skabe en fast bund i mosejorden, så de arbejdere, der byggede broen kunne få fodfæste. Alternativt kan der være tale om stammer, der er lagt ud for at skabe et vadested, hvor man har kunnet køre på søbunden med hestetrukne køretøjer. I sådan et tilfælde kan "vadestedet" have en betragtelig alder helt tilbage til bronzealder.

Publiceret 04 October 2020 11:30