Sitet genbrugsauktion.dk kører igen, fortæller Renosyd. Pressefoto

Sitet genbrugsauktion.dk kører igen, fortæller Renosyd. Pressefoto

Renosyds auktion kører igen online

genbrug Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen, der fysisk ligger i Skanderborg, har nu i mere end tre år været med i et samarbejde om en online auktion, der udelukkende handler med genbrugsting. Efter en længere periode uden auktioner kan genbrugsauktion.dk køre igen. Denne gang med nye funktioner på hjemmesiden, så kunderne får en bedre oplevelse, når de vil ind og byde på en vare. De ansatte oplever også en mere driftssikker side.

"Endelig er vi klar til at svinge hammeren igen," siger en glad Poul Pedersen, som er genbrugsvejleder i Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen. Han henviser til de daglige hammerslag, der igen kan afvikles på genbrugsauktion.dk.

Poul Pedersen arbejder ligesom resten af genbrugsvejlederteamet i Renosyd for at øge mængden af affald, der går til genbrug og får værdi hos nye ejere.

I 2019 solgte Værdicentralen mere end 700 varer på genbrugsauktion.dk.

Publiceret 03 October 2020 09:30