Skanderborg har vokseværk, og det er især børnefamilier, der finder Skanderborg attraktiv. Det giver et stort pres lige nu og de kommende 10-15 år frem på især dagtilbud og skoler. Det er dyrt at finde plads til alle de nye børn og skoleelever, og skatteprovenuet fra de mange nye borgere kan langt fra følge med. Grafik: UgeBladet

Skanderborg har vokseværk, og det er især børnefamilier, der finder Skanderborg attraktiv. Det giver et stort pres lige nu og de kommende 10-15 år frem på især dagtilbud og skoler. Det er dyrt at finde plads til alle de nye børn og skoleelever, og skatteprovenuet fra de mange nye borgere kan langt fra følge med. Grafik: UgeBladet

Ny struktur for skoler og dagtilbud: Hvad mangler du svar på?

Frem til 29. oktober er et forslag til en ny struktur for skoler og dagtilbud i høring. Men hvad er det egentlig, byrødderne har gang i, og hvorfor er det så nødvendigt?

Af
Grethe Bo Madsen

ny struktur Skanderborg skal have en ny struktur for skoler og dagtilbud. Et forslag er netop nu i høring og vil, hvis det gennemføres i sin fulde form, give et årligt kvalitetsløft på ca. 11 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet.

Dertil kommer en besparelse på anlægssiden på 80-85 mio. kr., fordi forslaget giver en bedre udnyttelse af eksisterende bygninger og der dermed skal bygges mindre nyt.

Gør vi ikke noget og forsætter som nu, vil det koste knap 1 mia. kr. til nyt byggeri

Trine Frengler

Vi har bedt Triner Frengler (S), formand for Undervisnings- og Børneudvalget, og udvalgsmedlem Jens Szabo (V) svare på en række spørgsmål om, hvorfor det egentlig er nødvendigt at finde en ny struktur for skoler og dagtilbud.

Hvorfor er det nødvendigt med en ny struktur?

Trine: "Det handler om, at vi skal kunne rumme rigtig mange flere børn både i dagtilbud og skoler. Det kan vi godt gøre ved at bygge nyt, og det kommer vi også til at gøre langt hen ad vejen. I udvalget er vi blevet stillet den opgave, at vi skal se på, om vi ved at gøre noget anderledes kan undgå at bygge helt så meget. Gør vi ikke noget og forsætter som nu, vil det koste knap 1 mia. kr. til nyt byggeri. Det forslag, der er i høring nu, vil give en besparelse på ca. 84. mio. kr. Det er en væsentlig sum. Det svarer til tre nye dagtilbud med vuggestue og børnehave til 100 børn."

Jens: "Rigtig mange flytter til Skanderborg, og det er dejligt, at vi er en attraktiv kommune, men det giver os også nogle udfordringer. I dag er der 8000 børn i vores skoler. I de kommende 10-15 år vil det tal vokse til flere end 10.000. Dem skal vi finde plads til. Det er en stigning på mere end 25 pct. Og på dagtilbudsområdet skal vi indenfor de næste 10 år finde plads til yderligere 1000 børn."

Hvor er udfordringen størst?

Trine: Tilflytningen er ikke jævnt fordelt, og det gør udfordringen større. I nogle områder er der god plads til børnene, men andre områder allerede nu oplever et voldsomt stort pres. Det gælder både dagtilbud og skoler. På dagtilbudsområdet er det især i Galten-Skovby området, vi er presset lige nu, men også i flere andre området er presset stort, blandt andet i Stilling. Og når den nye udstykning går i gang i Låsby, så vil der også komme stort pres på der."

Jens: "Der hvor der på skoleområdet er mest pres på, er i Ry. Det er der, langt den største udfordring ligger på skoleområdet."

De penge, der spares, hvad skal de gå til?

Trine: Vi har fundet en årlig optimering på 11 mio. kr., der skal bruges til at løfte kvaliteten på skoler og i dagtilbud. Give mulighed for at gøre noget bedre, end vi gør i dag, eller i hvert fald som minimum holde samme kvalitet, som vi har i dag."

Jens: "Skanderborgs udgift pr. elev ligger tættere på bunden end toppen. Set ud fra socioøkonomiske forhold skal vi ikke ligge øverst, men jeg tror, vi er relativt enige om, at det ikke er prangende. Det er ikke dårligt, det vi har, men i forhold til sammenlignelige kommuner, så kunne vi godt gøre det bedre."

Artiklen fortsætter under formularen

Trine: "Nogen tænker at 10-11 mio. kr. er ingenting ud af et samlet budget for 0-18-års området på 1,2 mia. kr. Men vi kan få meget for de penge. Mange ekstra lektioner, eller flere to-lærer timer og bedre indsatser for børn med særlige behov. Det kan også betyde, at man igen kan komme på lejrskole eller holde skolefest eller gøre nogle af de andre ting, som vi godt er klar over, er blevet skåret fra mange steder, fordi det er svært at få det til at løbe rundt. Ser man sådan på det, så er 10-11 mio. kr. rigtig mange penge."

Vi har fundet en årlig optimering på 11 mio. kr., der skal bruges til at løfte kvaliteten på skoler og i dagtilbud. Give mulighed for at gøre noget bedre, end vi gør i dag, eller i hvert fald som minimum holde samme kvalitet, som vi har i dag

Trine Frengler

Jens: "Der er mange steder, vi gerne vil styrke indsatserne. Det gælder i forhold til ordblinde og skoleværgring (indsatser mod fravær, red.) og til ekstra støtte for dem, der klarer sig dårligt i matematik og dansk. Noget af det, vi har særligt fokus på i øjeblikket, er området mellem almindelige klasser og specialklasser. Kan vi lave nogle tiltag, så flere børn på ordentlig vis kan blive i almenområdet."

Trine: "Vi er enige om, at det ikke betyder, at alle skal rummes i almenområdet. Det er vigtigt at understrege. Men vi vil skabe overgange fra børnehave til skole, så flere får chancen for at starte i en almindelig klasse. Fordi vi ved, at de børn, der kommer over i specialtilbud har svært ved at komme tilbage til almenområdet. De har også en lavere chance for at få en afgangsprøve og tage en ungdomsuddannelse.

Jens: "Hvordan pengene skal fordeles, bliver en opgave for byrådet. Vi vil i udvalget komme med en indstilling, og vil selvfølgelig lytte til fagpersonalet og vores kontraktholdere, der er dem, der i hverdagen ser, hvor behovet er størst."

Jens Szabo (V) står som medlem af Undervisnings- og Børneudvalget sammen med formanden, Trine Frengler (S) på mål for at svare på, hvorfor det egentlig er så vigtigt med en ny struktur for skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune. Foto: Grethe Bo

Jens Szabo (V) står som medlem af Undervisnings- og Børneudvalget sammen med formanden, Trine Frengler (S) på mål for at svare på, hvorfor det egentlig er så vigtigt med en ny struktur for skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune. Foto: Grethe Bo

Hvorfor er der uenighed om prognoserne?

Jens: "Man kan altid stille spørgsmål ved prognoser. Men man kan jo antage, at de børn, der er født i dag, de skal i skole om 6-7 år. Så de første 10 år er prognoserne rimeligt valide. Efter 10 er år usikkerheden større. De tal, COWI baserer prognoserne på, er trukket fra Blandt andet Danmarks Statistik"

Trine: "I Bjedstrup stiller man store spørgsmålstegn ved tallene, vi bruger. De har bedt folk om at forhåndsindskrive deres børn i Bjedstrup Skole. På den måde får de hævet andelen af børn fra distriktet, der vil gå på skolen. Ser vi tilbage på de seneste tre år, så er det kun 73 pct. af de børn, der går på skolen. 27 pct. går på en anden skole. Ved at bede folk om at forhåndsindskrive deres børn, så får man hævet den andel til noget nær de 100 pct., fordi man lige nu kæmper for skolens overlevelse, og det er helt fair. Men om de børn så om 6-7 år også rent faktisk vil begynde på skolen, det er jo ikke givet. Der er vi nødt til at se på, hvordan andelen har været indtil nu."

At forsøge at sandsynliggøre, at stort set alle børn i Bjedstrup Skoles distrikt fremadrettet vil gå på skolen, det er noget af det, de kan bruge høringsfasen på. Men det er jo klart, at vi så opererer med forskellige tal, og vores tal er ikke mindre rigtige end deres.

Jens Szabo

Jens: "At forsøge at sandsynliggøre, at stort set alle børn i Bjedstrup Skoles distrikt fremadrettet vil gå på skolen, det er noget af det, de kan bruge høringsfasen på. Men det er jo klart, at vi så opererer med forskellige tal, og vores tal er ikke mindre rigtige end deres. Som det har været de seneste år, så er der godt en fjerdedel af børnene fra distriktet, der går på andre skoler."

Har I bypasset høringsfasen?

Trine: "Vi tager høringsperioden og høringssvarene dybt seriøst. Vi vil oprigtigt talt gerne have folks input. Det er vigtigt for os at understrege. Vi har ikke besluttet noget som helst endnu. I budgettet har vi indbygget de buffere, der skal til, i forhold til at bygge de nødvendige bygninger, hvis forslaget forkastes. Det er klart, at vi så ikke har pengene til kvalitetsløftet."

Jens: "Var der ikke gået Corona i den, så havde vi været ovre høringsfasen inden budgettet. Jeg vil dog gerne understrege, at det altså ikke er første gang i historien, man vedtager et budget og sender noget i høring bagefter, som er en del af budgettet."

Hvad er konsekvensen, hvis forslaget forkastes?

Trine: "Ingen af os gik ind til den her opgave med det mål at lukke skoler. Vi har bare måttet sande, at skal vi finde en løsning, der er langtidsholdbar - og her kigger vi 10-15 år ud i fremtiden - så er vi nødt til at kigge den vej. Vi har afsøgt ALLE mulige andre veje, ingen af dem giver den nødvendige driftsbesparelse. Derfor er løsningen i kompromisets tegn endt med, at vi peger på kommunens to mindste skoler. Gør vi ikke noget, så bliver vi ved med at mangle penge til driften og vores skolevæsen vil blive mere og mere udvandet. Vi risikerer at stå i en situation om nogle år, hvor det er langt større indgreb, der skal til."

De 11 mio. kr., vi har fundet nu, redder ikke skoleverdenen, men kan i høj grad være med til at løfte fagligheden

Jens Szabo

Jens: "Jeg er langt hen ad vejen enig med Trine og kan sagtens følge hendes argument. For mig har det væsentligste været spørgsmålet om fagligheden. Vi lagde os tidligt fast på nogle kvalitetsmarkører, blandt andet at vi hverken skal have for små eller for store enheder. De 11 mio. kr., vi har fundet nu, redder ikke skoleverdenen, men kan i høj grad være med til at løfte fagligheden. Det er svært at have en høj faglighed på en meget lille enhed - for eksempel hvis der kun sidder fem piger og en dreng i en klasse. Der kan de større skoler tilbyde noget mere. Og skoler kan også blive for store. Det er blandt andet derfor, en ny skole i Ry ikke bliver en del af Mølleskolen, men en selvstændig skole."

Kan der komme nye forslag?

"Trine: "Med den meget lange proces og store inddragelse, så tror jeg, vi har set de fleste forslag Men nu har vi løftet arbejdet ud af udvalget og ind i byrådet. Det betyder, at der kommer mange nye øjne på. Dertil kommer høringssvarene, så jeg vil ikke afvise, at der kommer nye forslag. Det vi beslutter nu, det skal gerne være så bredt et fundament, at det kommer til at gælde langt ud i fremtiden."

Jens: "Jeg er helt enig. Skoleforliget skal være langtidsholdbar, og det skal vi stå sammen om, også efter næste byrådsvalg. Vi har aldrig haft så inddragende en proces før. Det vi har hørt igen og igen gennem det seneste år fra stort set alle skoler er, hvor vigtigt det er, at vi gør noget og finder en langtidsholdbar løsning."

Udfordringen

  • I dag er der godt 8000 elever fordelt på 18 folkeskoler i Skanderborg Kommune. Indenfor de næste 15 år vil der komme 2000 flere elever i skolerne, så der i 2035 vil være flere end 10.000 elever. En stigning på mere end 25 pct.
  • Hertil kommer 1000 ekstra børn over de kommende 10 år, som skal passes og findes plads til i dagtilbud.
  • Væksten er ulige fordelt. Nogle skoler vil opleve vækst i elevtallet på 50 pct. over de næste 15 år, mens elevtallet på andre skoler stagnerer eller falder. Derfor oplever nogle skoler store udfordringer i forhold til kapaciteten, mens andre skoler har ledig kapacitet.
  • Vælger byrådet at beholde den nuværende struktur på skoler og dagtilbud, vil det koste 800 mio. kr. til nyt byggeri, der kan rumme de mange nye elever og børn, der skal passes. Allerede nu er presset på flere skoler og dagtilbud meget stort.
  • Med det forslag til en ny struktur, der i øjeblikket er i høring, kan der spares godt 80 mio. kr. på anlæg ved en bedre udnyttelse af de eksisterende bygninger. Samtidig opnås en besparelse på ca. 11 mio. kr. på driften. De penge skal omfordeles og bruges til et kvalitetsløft på skoleområdet.
  • Forslaget til en ny struktur for skoler og dagtilbud er i høring frem til 28. oktober.
  • 8. oktober står Undervisnings- og Børneudvalget på vegne af byrådet bag et borgermøde på Fælleden. Tilmelding er nødvendig og gøres via kommunens hjemmeside.

Publiceret 01 October 2020 11:30