Mølleskolen sendte elever på lejture trods anbefalinger om det modsatte fra myndighederne. Arkivfoto

Mølleskolen sendte elever på lejture trods anbefalinger om det modsatte fra myndighederne. Arkivfoto

Efter lejrture på Mølleskolen i Ry:

Szabo efterlyser svar

Undervisnings- og Børneudvalget går ind i sagen om elever på tur i en coronatid

Af
Henrik Philip Haare

JP Aarhus & Claus Sonne

Mølleskolen i Ry er kommet i vælten, efter at skolen valgte at sende elever på studieture. Nu skal politikerne i byrådet tage stilling til skolens ageren. Det skyldes, at Jens Szabo (V) har henvendt sig til Undervisnings- og Børneudvalget (U&B), hvor han selv er medlem.

"Jeg vil gerne bede om en nærmere redegørelse på førstkommende møde i U&B. Hvorledes er der meldt ud, og hvordan kan anbefalingerne misforstås? Og hvad sker der nu? Bliver de unge mennesker og lærerne testet og/eller sendt i isolation, lyder spørgsmålet fra Jens Szabo.

Sundhedsstyrelsen og siden Børne- og Undervisningsministeriet havde gjort det klart, at skoler og institutioner bør aflyse sociale arrangementer såsom klassefester, fælles morgenmad, studieture og lejrskoler.

Alligevel kunne Århus Stiftsttidende fortælle, at Mølleskolen i Ry har haft tre 9. klasser på lejrtur i København og Sønderjylland - det til trods for, at at skolens leder havde modtaget en mail fra forvaltningen i Skanderborg Kommune om, at sociale arrangementer bør aflyses.

Skolelederen, Kristian Toft, forklarer til Stiftstidende, at han misforstod den udmelding, der kom. Han troede ikke, at definitionen "sociale arrangementer" også omfattede lejrskoleophold med fagligt indhold.

Publiceret 30 September 2020 16:05