Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler, forklarer forskellen i tallene med, at der ikke er tradition for, at alle børn i Bjedstrup Skoles distrikt starter på skolen. I gennemsnit er 27 pct. af børnene fra distriktet de seneste tre år startet på en anden skole. Arkivfoto

Formand for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler, forklarer forskellen i tallene med, at der ikke er tradition for, at alle børn i Bjedstrup Skoles distrikt starter på skolen. I gennemsnit er 27 pct. af børnene fra distriktet de seneste tre år startet på en anden skole. Arkivfoto

COWIs tal fejler ikke noget: Prognose afhænger af øjnene, der ser

Prognosen for børn på Bjedstrup Skole er baseret på den andel af børn fra skolens distrikt, som de seneste tre år er begyndt på skolen. Godt en fjerdedel af de børn går ikke på Bjedstrup Skole

Af
Grethe Bo Madsen

Skolelukning COWIs tal fejler ikke noget. De er baseret på den andel af elever fra distriktet, der er startet på Bjedstrup Skole over de seneste tre år.

Sådan forklarer Undervisnings- og Børneudvalgsformand, Trine Frengler (S), forskellen mellem de tal, COWI lægger til grund for sin prognose, og de tal, protestgruppen BevarBjedstrupSkole er kommet frem til ved at bede forældre i skoledistriktet forhåndsindskrive deres børn på skolen.

"Når vi ser på tallene fra 2017 og frem, så har Bjedstrup Skole modtaget i gennemsnit 73 pct. af de børn, der hører til distriktet. Det vil sige, at 27 pct. af børnene går på en anden skole," forklarer Trine Frengler.

"Vi ser på tallene på baggrund af erfaringerne fra de seneste tre år. Vi må forudsætte, at det er nogenlunde sådan, det fortsætter i fremtiden. Når man så i Bjedstrup får folk til at lave en forhåndsindskrivning, så får man hævet den procent. Og så er det jo klart, at tallene ser forskellige ud. Så deres tal er rigtige nok, men det er vores tal altså også," understreger hun.

"Vi ser på, hvordan det har været de seneste tre år og antager, at det på den lange bane er sådan, der vil fortsætte med at være i årene frem. Vi har ikke haft nogen grund til at tro, at den andel skulle ændre sig væsentligt.

Publiceret 28 September 2020 11:18