I Synoptik på Adelgade finder du 'Synoptik GenSyn'-beholdere af 40% genbrugsplast. Her kan du aflevere dit brugte kontaktlinsemateriale i stedet for at smide det ud med dit øvrige affald. Foto: PR

I Synoptik på Adelgade finder du 'Synoptik GenSyn'-beholdere af 40% genbrugsplast. Her kan du aflevere dit brugte kontaktlinsemateriale i stedet for at smide det ud med dit øvrige affald. Foto: PR

Giv dine brugte kontaktlinser til Synoptik

Hver aften smider kontaktlinsebrugere i Skanderborg brugte kontaktlinser og emballage ud med normalt affald. Det vil Synoptik nu gøre en indsats for at ændre på: Optikerkæden indsamler og hjælper med at genanvende plast fra brugt kontaktlinsemateriale.

Det er første gang, at en optikerkæde gør det muligt at aflevere brugt kontaktlinsemateriale, som efterfølgende bliver genanvendt. Hver husstand i Danmark har et stort plastforbrug.

Dansk Affaldssortering anslår, at hele 175.000 tons plast bliver smidt ud om året. Med 75 % af forbruget er plastemballage den store synder. Og i 2015 var det kun 32 % plastemballage, der blev genanvendt i Danmark. Det placerede Danmark som det næstdårligste land i Europa til at genanvende plastemballage.

Det vil Synoptik nu hjælpe med at ændre på. Optikerkæden introducerer 'Synoptik GenSyn', som skal bane vejen for en måde at skille sig af med brugt kontaktlinsemateriale og samtidig optimere genanvendelsen af plast i Skanderborg.

Synoptik indsamler, sorterer og hjælper med at genanvende det brugte kontaktlinsemateriale, så det ikke belaster miljøet unødigt og øger CO2-udledningen. For det er netop det, der sker, når det oliebaserede plast fra kontaktlinser bliver brændt. I hvert fald hvis det ikke er sorteret korrekt. Efterfølgende bliver plastmaterialet sendt til genanvendelse, så det senere kan blive til havebænke, trafikkegler og plastgranulat.

Publiceret 25 September 2020 17:30