Slots- og Kulturstyrelsen begrunder afslaget på fredning med, at Anders Nielsens mindeanlæg er alt for forandret i forhold til det oprindelige, hvor mindestenene stod på toppen af en bakke som del af et større mindeanlæg. I 1959 flyttede daværende Dover Kommune mindestenen ned til landevejen og lod hånt om resten af mindeanlægget. Arkivfoto: Grethe Bo

Slots- og Kulturstyrelsen begrunder afslaget på fredning med, at Anders Nielsens mindeanlæg er alt for forandret i forhold til det oprindelige, hvor mindestenene stod på toppen af en bakke som del af et større mindeanlæg. I 1959 flyttede daværende Dover Kommune mindestenen ned til landevejen og lod hånt om resten af mindeanlægget. Arkivfoto: Grethe Bo

Fredning af mindesten afvist

Flytning af mindesten ned til landevej umuliggør fredning af Anders Nielsens mindeanlæg

Af
Grethe Bo Madsen

Det er næppe pæne tanker, der i disse dage sendes fra Dover Menighedsråd til den tidligere Dover Kommune.

Her fik man nemlig i 1959 den for fredningen så fatale ide, at flytte mindestenen ned til landevejen og lade hånt om resten af mindeanlægget, selv om Dover Kommunen tilbage i 1931 lovede Anders Nielsens enke at passe på og vedligeholde mindeanlægget til evig tid.

Og netop den skamfering af mindeanlægget er baggrunden for, at Slots- og kulturstyrelsen i sidste uge meddelte Dover menighedsråd, at en fredning ikke kan komme på tale.

"Slots- og Kulturstyrelsen har nu behandlet anmodningen om at udpege Anders Nielsens mindesmærke til et beskyttet fortidsminde. Styrelsen har besluttet ikke at fortidsmindefrede mindesmærket," lyder det fra konsulent Lars Bjarke Christensen fra Center for Kulturarv under Slots- og Kulturstyrelsen i et brev til menighedsrådsformand Erna Andersen. Styrelsen begrunder afslaget med, at flytningen af mindestenen i 1959 har forandret mindesmærket så markant, at det er for forandret til at kunne fredes.

Stærk lokal tilknytning

"Selvom Anders Nielsens liv og virke er bemærkelsesværdigt og af national interesse, og at der er en stærk visuel fortælleværdi i tilknytningen med den nære beliggenhed til Anders Nielsens tidligere gård og gravsted på Dover Kirkegård, så finder styrelsen dog samlet set at mindesmærket er særdeles ombygget og for forandret i forhold til det mindesmærke, som blev rejst på stedet få år efter Anders Nielsens død," forklarer Lars Bjarke Christensen.

Styrelsen har besluttet ikke at fortidsmindefrede mindesmærket

"Den monumentalitet og udsagnskraft, som mindesmærket havde ved stenens beliggenhed højt over terrænet, blev kraftigt forandret ved ombygningen og forenklingen af mindesmærket," konstaterer han.

Styrelsens beslutning om ikke at udpege Anders Nielsens mindesmærke som beskyttet fortidsminde er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

På sporet af den lokale kulturarv

Menighedsrådet søgte i august om en fredning af Anders Nielsens mindesten for ad den vej at sikre, at mindestenen ikke flyttes til Vestermølle, men forbliver i det lokalområde, hvor andelspioneren havde sit virke, hvor han er begravet, og hvor hans enke placerede mindeanlægget.

Dover Menighedsråd sætter nu sin lid til, at byrødderne - nu hvor der ikke længere er fare for, at Landbrug og Fødevare vil flyttet mindestenen ud af kommunen - i den videre behandling af sagen har fokus på projektet 'På sporet af den lokale kulturarv'.

Projektet indgår i det netop indgåede budgetforlig, og handler om at støtte op om og styrke den lokale kulturarv og formidlingen af den.

Publiceret 23 September 2020 18:00