Thorkild Rasmussen, genbrugsvejleder i Renosyd, deler ud af gode råd om affaldssortering til bydelsmødrene i Højvangen, Skanderborg. Foto: Renosyd

Thorkild Rasmussen, genbrugsvejleder i Renosyd, deler ud af gode råd om affaldssortering til bydelsmødrene i Højvangen, Skanderborg. Foto: Renosyd

Bydelsmødre i Skanderborg sorterer deres affald

Kvinder fra boligområdet Højvangen i Skanderborg inviterede Renosyd til at fortælle om sortering af affald

skanderborg Renosyd har besøgt Børnehuset i Højvangen på N.F.S. Grundtvigs Vej i Skanderborg.

Her blev de modtaget af Charlotte Strandgaard, der er projektleder i den boligsociale helhedsplan 'Projekt Højvangen'. Helhedsplanen arbejder på mange indsatsområder for at skabe tryghed og trivsel i Højvangen, og bydelsmødrene er én af de indsatser.

Bydelsmødre er en forening for kvinder med minoritetsbaggrund. De har alle taget uddannelsen til bydelsmor. I år er det 10 år siden, at det første hold bydelsmødre blev uddannet og flere kommer til.

Affaldsambassadører

Bydelsmødrene holder til i Børnehuset i Højvangen og mødes den sidste tirsdag i hver måned. De inviterer folk udefra ind til deres møder for at fortælle om emner, der interesserer dem, og som de gerne vil vide mere om.

Charlotte henvendte sig til Renosyd, da bydelsmødrene selv efterspurgte mere viden om sortering af deres affald. Som alle andre oplever de også udfordringer og usikkerheder, når de skal sortere deres affald hjemme i køkkenet.

"Bydelsmødrenes opgave er at formidle viden, men de bestemmer selv, hvilke emner de vil vide mere om. De fungerer som ambassadører her i Højvangen, og skal tage den nye viden med sig videre til andre kvinder og til resten af familien," forklarer Charlotte Strandgaard, som har stor tiltro til kvinderne og håber, det vil smitte af på nabolagets andre voksne og unge:

"En besked står altid stærkere, når man får den, fra én man kender. Og nu mente bydelsmødrene altså, at vi burde sætte mere fokus på, hvordan folk her i Højvangen sorterer sit affald."

Fokus på sortering

En tirsdag eftermiddag i august fik Renosyd og kvinderne en snak om affald og bæredygtighed og besøgte sammen de nedgravede affaldscontainere, der er placeret mange steder rundt langs med Højvangens stier.

Thorkild Rasmussen, genbrugsvejleder i Renosyd, havde forskellige typer affald med forbi Højvangen.

Sammen med bydelsmødrene fik de sorteret affaldet i de rigtige containere, og de fik samtidig en god snak om, hvorfor det er så vigtigt at sortere.

"Jeg er imponeret over deres engagement og er glad for, at de tog initiativ til, at vi skulle mødes. De stillede en masse gode spørgsmål, og jeg fik fornemmelsen af, at de lærte noget, på de timer vi havde sammen," siger Thorkild Rasmussen.

Thorkild Rasmussen bor selv i området og har derfor et særligt godt kendskab til mulighederne for sortering i Højvangen.

Renosyd og Skanderborg Andelsboligforening har desuden samarbejdet om etablering af et testkoncept i Højvangen, hvor der indsamles 11 forskellige affaldstyper i en slags sorteringsgård.

Hvad skal hvorhen?

Bydelsmødrene fik ny viden om, hvordan særligt nogle typer af affald skulle sorteres:

  • Pizzabakken skal i restaffald, fordi den har været i direkte kontakt med madvarer.
  • Spraydåsen (deodorant eller spray til håret) skal afleveres på genbrugspladsen som farligt affald.
  • Hård plast må komme i emballagecontaineren – det er hård plast, hvis det siger en lyd, når man slår på det. Men hvis man kan binde knude på det, er det blød plast, og skal enten i restaffald, eller samles i en klar sæk, og afleveres på genbrugspladsen.
  • • Stanniol/sølvpapir må gerne komme i containeren til emballage, da det er lavet af aluminium, som er et metal.
  • Emballagerne skal ikke rengøres med vand, de skal i stedet bare tømmes og/eller skrabes for indhold.

Publiceret 20 September 2020 10:00

Debat: Skovbyskolens bestyrelse om skolestruktur

Blandt vores mange skønne elever har vi knap 40 elever, som man med den nye skolestruktur vil flytte til Ungdomsskolens lokaler på Finlandsvej. Hverken de unge mennesker eller deres forældre laver meget larm, skriver protester eller står foran Fælleden med bannere. Men det er IKKE, fordi de er glade for det nye forslag. Slet ikke. De har simpelthen bare så mange andre udfordringer, som de skal kæmpe med i hverdagen.

Vi hører forældre fortælle, at de fx har brugt halvandet år på at kæmpe med deres barns selvmordstanker og nu har fundet et sted, som giver både faglig og social trivsel. Andre har kæmpet med skolevægring, diagnoser og svære sociale udfordringer, så der er ikke kræfter til at kæmpe endnu en kamp. Derfor forsøger vi som skolebestyrelse at råbe op på deres vegne.

Flertallet er væk

På Skovbyskolen har eleverne i Center Skovby efterhånden fået opbygget et socialt og fagligt fællesskab med almendelens udskoling til gavn for alle parter. Center Skovby-eleverne deltager i udskolingens gallafester, elevråd og det almindelige sociale samvær i frikvarterer og venskaber i fritiden. Alt sammen under hensyntagen til, hvad Center Skovby-eleverne magter. Det har taget tid at opbygge dette fællesskab, som er enormt vigtigt og inkluderende for alle parter.

På høringsmødet 7. oktober blev der fra Niels Ebbesensskolen gjort klart, at man ikke har de optimale rammer, hverken fysisk eller pædagogisk, og at det først skal til at bygges op. I Skovby har det taget det meste af 16 år! Det er et fællesskab, som modvirker, at man som elev i Center Skovby kan føle sig marginaliseret, kørt ud på et sidespor – en effekt vi frygter hos eleverne, hvis de skal placeres i et industrikvarter med kun sporadisk kontakt til andre unge, og hvor der bliver lang vej til Niels Ebbensensskolens faglokaler. I stedet bliver eleverne ekskluderet af fællesskaberne og stigmatiseret. Vi kan ikke se, hvordan de kan drage nytte af de fællesskaber, som findes på Campus, hvor eleverne er ældre og i gang med ungdomsuddannelser, som for de fleste af Center Skovby-elever ikke er realistiske fremtidsscenarier.

Forslaget skulle blandt andet imødekomme de pladsmæssige udfordringer, som Skovbyskolen står overfor i meget nær fremtid.

Politisk uenighed om politikernes ageren

Men lokalerne, som nu huser Center Skovby kan på ingen måde dække behovet for kapacitetsudvidelse på Skovbyskolen.

Vi hører forældre fortælle, at de fx har brugt halvandet år på at kæmpe med deres barns selvmordstanker og nu har fundet et sted, som giver både faglig og social trivsel

Deres nuværende vil være dyre at ombygge, hvis de skal rumme klasser fra almendelen. Og allerede året efter, vil der igen være brug for flere lokaler. Så det er en stakket frist.

For Skovbyskolens almendel vil en flytning af Center Skovby betyde en fattigere skole i en menneskelig og pædagogisk forstand.

Almendelen har stor glæde af at have fællesskab med Center Skovby. Personalet i almendelen profiterer af viden og kompetencer hos medarbejdere i specialtilbuddet til glæde for alle elever, der har brug for lidt ekstra hjælp enten socialt eller fagligt.

Columbusskolen har heldigvis fortsat sin placering i Skovby. Og tak for det!

Men også her er der store fordele ved et tæt samarbejde mellem de yngste elever i Columbusskolen og de ældre elever i Center Skovby, som oplever kontinuitet ved at forsætte deres skolegang på samme skole og med overlap i personale. Der er store faglige fordele ved at have hele skoleforløbet samlet på samme matrikel og med samme ledelse, som vil gå tabt i en omorganisering.

Kære politikere; I har en svær beslutning at træffe, men lad det ikke gå ud over de svageste og dem som ikke laver meget larm i høringsdebatten!

Båndet, broen og alt det andet

Ny bestyrelse i Projektforum Galten-Skovby