Det bliver ikke i denne omgang, at de kommunale institutioner får et brugerråd.

Det bliver ikke i denne omgang, at de kommunale institutioner får et brugerråd.

Å-ønske om brugerråd blev nedstemt

Af
Claus Sonne

Politik Efter anmodning fra byrådsmedlem Mira Issa Bloch fra Alternativet har Socialudvalget behandlet et forslag om etablering af brugerråd på alle institutioner inden for socialudvalgets område. Og det blev et nej fra udvalget, hvilket naturligvis ærgrer Mira Issa Bloch.

"For mig handler det om, at borgerne på og brugerne af vores institutioner skal have det så godt som overhovedet muligt - og at de skal have muligheden for at blive hørt. Og så synes vi i Alternativet, at det er meget vigtigt, at vi politikere og den kommunale administration har fingeren på pulsen og er dialog med borgerne," siger Mira Issa Bloch og tilføjer:

"Når vi som politikere kommer ud på institutionerne, er det næsten altid topledelsen, vi snakker med, og ikke borgerne. Og jeg vil gerne høre, hvad borgerne mener."

Mira Issa Bloch håber også, at der fremover afholdes borgermøde om bløde værdier.

"Vores borgermøder handler om veje og huse, og ikke om trivsel og bløde værdier. Det bør vi ændre," siger hun.

Publiceret 18 September 2020 17:00