Daniel Tribler fra Hørning Håndbold med det synlige bevis på, at han er en ildsjæl ud over det sædvanlige. Og ja, der er en stavefejl i navnet... Foto: Sonne

Daniel Tribler fra Hørning Håndbold med det synlige bevis på, at han er en ildsjæl ud over det sædvanlige. Og ja, der er en stavefejl i navnet... Foto: Sonne

Daniel Tribler: Ildsjæl med meget stor flamme

Hvirvelvinden fra Hørning Håndbold drømmer om at speake landsholdsbold

Af
Claus Sonne

En gang imellem, når der uddeles en pris, kan man godt studse over, hvorfor prismodtageren egentlig blev udvalgt. Men da 24-årige Daniel Tribler i sidste uge modtog DGI's pris til en ung ildsjæl, kan der ganske enkelt ikke være nogen, der ikke var enige i det fortjente i tildelingen.

Det er nærmest helt vildt, hvad Daniel Tribler overkommer for Hørning Håndbold - og de par andre foreninger han også hjælper.

Mere end en enkelt gang har børn troet, at han faktisk boede i Hørning Idrætscenter.

Tanken er ikke urimelig, for Daniel arbejder nemlig i centeret, og man kan møde ham kl. 7 om morgen, midt på dagen, når han er håndboldtræner, og når hallen lukker kl. 23.

Der er et mål med alt det, jeg laver

"Der kan godt være en to-tre dage i træk, hvor jeg er her fra 7-23," siger han med et smil og understreger, at han har det som blommen i et æg.

"Jeg trives i den grad i både centeret og i Hørning Håndbold," lyder det.

I håndboldklubben træner Daniel Tribler U11 og U13 piger, der i alt består af fem hold. Han styrer PR-udvalget, hjælper sponsorudvalget og er speaker, når klubbens bedste damer og herrer spiller hjemme. Han er også speaker, når Skanderborg Håndbolds ligadamer spiller på hjemmebane - og så hjælper han da også lige Hørning Badminton, hvor kæresten er aktiv, med at arrangere stævner.

"Det giver mig noget helt unik at være sammen med en masse mennesker, som jeg godt kan lide og omvendt. Min familie bor langt væk, så man kan sagtens sige, at jeg ser Hørning Håndbold som en del af min familie," fortæller Daniel Tribler, der flyttede til Hørning i 2007 og for første gang begyndte at spille håndbold.

"Jeg tror, jeg var 16, da jeg blev spurgt, om jeg ville være hjælpetræner. Og siden er det bare gået derudad," smiler han.

Går du aldrig kold i alle dine gøremål?

"Nej. Altså... Der er da gange, hvor der kan være ting, der stresser og er svære at nå, men så minder jeg mig selv om, at jeg altså udfører frivilligt arbejde, og at der kan være ting, jeg ikke når. Heldigvis er der et fantastisk sammenhold på tværs af klubben, så vi kan hjælpe hinanden i sådanne situationer. Men 99,9 procent af tiden elsker jeg at lave det, jeg laver," siger han og understreger, at han ikke bare blæser tilfældigt afsted.

Landsholdsdrøm

"Der er et mål med alt det, jeg laver. Jeg elsker at være håndboldtræner, og mit mål er at blive træner på et højt niveau. Mit mål som speaker er at komme ind omkring landsholdene, selv om det er en lang vej. Men hvem ved: Måske sidder der en dag en person i hal og tænker, at ham der skal vi da have fat i. Og når jeg laver PR-arbejde, handler det også om at blive bedre og udvikle nogle kompetencer, jeg kan bruge i andre sammenhænge," fortæller Daniel Tribler, der naturligvis er glad for den hæder, som DGI for nylig tildelte ham.

"Det er altid fedt at få anerkendelse for sin indsats. Det er dog på ingen måde derfor, jeg gør en indsats," konstaterer han.

Publiceret 17 September 2020 18:30