FDF udskyder landslejr til 2022. Foto: Thomas Heie Nielsen

FDF udskyder landslejr til 2022. Foto: Thomas Heie Nielsen

FDF udskyder landslejr i Ry for 12.000 børn og unge

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, udskyder organisationens største nationale arrangement, Landslejren, fra sommeren 2021 til sommeren 2022. Landslejren skulle oprindeligt havde været afviklet 7.-16. juli 2021.

Normalt har landslejren, der traditionelt afholdes hvert 5. år på FDFs Friluftscenter Sletten ved Ry, omkring 12.000 deltagere. Blandt disse er også internationale gæster.

Det er uvisheden om afviklingsmulighederne for et arrangement af denne størrelse samt Covid-19s mange begrænsninger for planlægningsarbejdet hos de flere hundrede frivillige bag lejrens program, der har gjort udslaget for beslutningen om at udsætte landslejren til 2022.

"En landslejr i FDF skal være fuld af uforglemmelige oplevelser og fællesskab for de børn og unge, der deltager. Og samtidig skal landslejrens format og program være i tråd med FDFs formål, ambition og værdier," siger landslejrchef Simon Stagis.

"Det er vores vurdering, at vi ikke kan planlægge og gennemføre den landslejr, vi drømmer om, i 2021 med den usikkerhed, Covid-19 bringer med sig," fortsætter han.

De frivillige kræfter bag lejren arbejder numålrettet frem mod den landslejr, der i stedet afholdes 6.-15. juli 2022.

Publiceret 16 September 2020 10:30