V og C er ude: Dramatisk start på budgetforhandlinger

Et flertal i byrådet peger på skattestigninger i de kommende år

Af
Claus Sonne

Torsdag tog byrødderne hul på budgetforhandlingerne for 2021 - og for partierne Venstre og Konservative blev de korte. Meget endda.

Venstre sendte torsdag aften en pressemeddelse ud, hvor borgmesterkandidat Jens Szabo konstaterer, at Venstre er blevet smidt ud af forhandlingslokalet.

"Borgmester Frands Fischer ønsker ikke bred budgetaftale, men har smidt Venstre ud af forhandlingslokalet. Den socialdemokratiske borgmester Frands Fischer meddelte Venstre, at enten er det accept af 4 på hinanden følgende års skattestigninger, ellers er det ud af lokalet! Venstres budgetforhandlere må konstatere, at borgmesteren ikke var indstillet på at indgå en bred budgetaftale i år. Det kunne måske forhandles om ikke at binde sig til en skattestigning i 2024, var borgmesterens ultimatum," skriver Szabo og runder af:

"Det er en helt ny kultur efter mange års tradition for meget brede budgetaftaler i Skanderborg Byråd, må vi jo konstatere. Der kom aldrig gang i reelle forhandlinger med drøftelse af muligheder for at finde nødvendige kompromisser."

Skandale

Kort efter Venstres exit gik den nu tidligere borgmesterkandidat Anders Rosenstand Laugesen ud med en melding om, at de tilbageværende partier i forhandlingerne om budgettet ville indregne en lukning af skolerne i Hylke og Bjedstrup, selv om de to skolernes skæbne - og resten af skolestrukturen - i øjeblikket er i høring.

"Det er en skandale og ikke i overenstemmelse med lovens hensigt," sagde Laugesen til UgeBladet.

Udmeldingen fra Anders Rosenstand Laugesen udløste prompte en kommentar fra de tilbageværende partier i forhandlingerne. Den bringes her i sin fulde ordlyd:

"Som I ved er Byrådet i gang med forhandlingerne omkring budget 2021. Her til aften har Konservativ Folkeparti og Venstre valgt at forlade forhandlingerne. På vej ud ad døren har Venstre på de sociale medier sået tvivl om, hvorvidt den igangværende høring af forslag til ny struktur på dagtilbuds- og skoleområdet annulleres i budgetforhandlingerne."

"Set i det lys har de tilbageværende forhandlingsparter; Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet følt det nødvendigt at give følgende status på budgetforhandlingerne. Det sker for at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt Byrådet tager den igangværende høring seriøst, og at forhandlingsparterne vil forholde sig konstruktivt til de indkomne høringssvar, når høringen er gennemført."

"De tilbageværende partier er enige om, at det er en forudsætning for den videre budgetlægning, at ingen på forhånd har taget stilling til det forslag om ændret dagtilbud- og skolestruktur, som Byrådet netop har sendt i høring, herunder også spørgsmålet om skolelukninger. Partierne afventer den igangværende høring af strukturforslaget, inden der træffes endelige beslutninger om strukturforslagene. Partierne er også enige om, at de står frit ved den endelige behandling af strukturforslaget."

"I forhold til den igangværende høring er der stadig mange mulige udfald. Ét udfald er, at høringen ikke giver anledning til ændringer, således at forslaget kan vedtages i sin helhed. Et andet udfald er, at høringen giver ny viden på alle fronter, og at alle dele af forslaget forkastes efter høringsperioden. Her imellem er der mange mulige kombinationer af udfald, idet Byrådet kan vælge at fastholde nogle dele af forslaget og forkaste andre."

"Partierne er enige om, at der i den videre budgetlægning skal tages højde for, at udfaldsrummene kan variere afhængig af, hvad høringssvarene giver af input."

Cordtz gik især pga. skattestigninger

Også Thomas Cordtz, byrådsmedlem for Konservative, leverede en pressemeddelelse, hvor der slås fast, at skattestigninger var udløseren, men at også vanskeligheder med den nye skolestruktur og den igangværende høringsfase var en del af årsagen.

"Store dele af vores anlægsbudget udgøres af elementer, vi aftalte i forbindelse med skolestruk-turaftalen, og den bakker vi 100 % op om. Men det er problematisk, at elementerne bliver en del af budgetlægningen længe før den offentlige høring er tilendebragt."

Thomas Cordtz påpeger, at et flertal i byrådet kan ende med at vedtage et nyt budget i slutningen af september, hvor en stor del anlægsbudgettet endnu er i høring. Høringen om skolestrukturen slutter nemlig først en måned senere (29. oktober, red.).

"Det er et problem, at vi budgetterer med ting, der endnu ikke er endelig vedtaget, og høringsprocessen blive opfattet af borgerne som en skinproces," forklarer Thomas Cordtz og ærgrer sig over, at han måtte forlade forhandlingerne.

"Vi er som borgerligt parti vant til at tage ansvar for kommunen og økonomien. Men denne gang har parterne desværre stået for langt fra hinanden, og venstrefløjen har ikke ønsket at imødekomme vores indspil," forklarer Thomas Cordtz, der ikke lægger skjul på, at han er stærk modstander af skattestigninger.

"Vi har flere gange fra konservativt hold påvist, at de skattestigninger, rød blok ønsker, ikke er nødvendige," siger Cordtz og henviser bl.a. til, at kommunen har modtaget enorme millionbeløb i form af øget bloktilskud og efterreguleringer.

Thomas Cordtz er enig i, at der skal findes flere penge i de kommende år til at dække tabene på udligningsreformen.

"Men vi er imod, at den ekstra regning på 42,8 mio. kr., vi får som følge af regeringens og Venstres udlig-ningsreform, skal betales af skatteborgerne i kommunen," forklarer han.

Skattestigninger giver ikke mere velfærd

Thomas Cordtz afviser i øvrigt, at skattestigningerne giver flere penge til velfærd.

"Venstrefløjen har været ude og love mere velfærd, bedre normeringer og flere varme hænder," siger han og fortsætter:

"Men faktum er, at skattestigningerne i årene frem mod 2024 kun lige akkurat dækker ekstraregningen til ud-ligningsreformen. Så der bliver ikke så meget som en bøjet 5-øre mere til varme hænder. Det er også kritisabelt, at skattestigningerne rammer de lavtlønnede hårdest. Pga. det skrå skatteloft er det først og fremmest borgere med lave og mellemstore indkomster, der rammes af skattestigningen. Det er skævt og ikke videre solidarisk," siger Thomas Cordtz og runder af:

"I stedet for skattestigninger har Det Konservative Folkeparti i forbindelse med budgetforhandlingerne foreslået konkurrenceudsættelse af en række tekniske opgaver, nedlæggelsen af flere puljer samt besparelser på arbejdsmarkedsområdet og på den centrale administration for at skabe luft i økonomien. Med vores forslag kunne vi undgå skattestigninger, rulle besparelser på børne- og skoleområdet tilbage og samtidig have råd de mange anlæg, der er behov for i de kommende år, uden at borgerne skal til lommerne. Desværre fastholder det røde flertal kravet om skattestigninger, hvorfor vi har set os nødaget til at forlade forhandlingerne."

Forhandlinger fortsætte på mandag.

Publiceret 11 September 2020 09:34