Læs mere på www.kulturhuset-skanderborg.dk. Pressefoto

Læs mere på www.kulturhuset-skanderborg.dk. Pressefoto

Ny sæson Barselsakademi i Kulturhuset

Onsdag 16. september begynder en ny sæson Barselsakademi i Kulturhuset Skanderborg. Det er sjette gang, der afholdes Barselsakademi for nybagte forældre i Kulturhuset.

Barselsakademiet består af seks foredrag i løbet af efteråret. Man kan købe billet til foredragene enkeltvis, eller købe en samlet billet til alle seks foredrag. Hver gang vil der være oplæg om et emne, der giver inspiration og 'ilt' til det nysgerrige barselshoved. Der vil også være tid til at snakke om dagens emne eller hvad der ellers lige trænger sig på. Børnene kan selvfølgelig være med, men der vil også være mulighed for, at Kulturhusets frivillige “bedstemødre” passer eller triller med børnene.

Foredragene foregår alle gange i Sløngelsalen kl. 10-12.00. På grund af corona-restriktioner, vil der være et meget begrænset antal pladser. Der vil altså være mulighed for at holde god afstand. Der er entré for hvert foredrag, men samtidig er der mulighed for at spare penge ved at købe til flere.

Publiceret 10 September 2020 06:00