Katrine Assels modtog tirsdag Kulturministeriet forfatterpris. Arkivfoto

Katrine Assels modtog tirsdag Kulturministeriet forfatterpris. Arkivfoto

Stor hæder til Kathrine Assels

Forfatteren fra Gl. Rye har modtaget Kulturministeriets forfatterpris

Af
Claus Sonne

Gl. Rye Forfatteren Kahtrine Assels modtog tirsdag eftermiddag Kulturministeriet forfatterpris for romanen 'Mester Ester'. Med prisen følger 75.000 kr.

Bogen er en børnebog for de ca. 8-12-årige og handler om Ester, der ser værdi i ting, andre har smidt ud, og til sidst i historien ender på en genbrugsplads, hvor hun søger efter en knap, hendes mor har smidt ud - og i den forbindelse funderer over de ting, andre folk har smidt ud.

Da den udkom i 2019, fik bogen 5 af 6 hjerter i Politiken samt to meget rosende lektør-udtalelser med på vejen.

Bogen er desuden 1 af 10 danske bøger, som Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark har indstillet til en stor canadisk konkurrence, der munder ud i en børnebogsfestival i Bologna i marts/april 2021.

Kathrine Assels var for nylig 'på banen' i antologien 'DET HUL AF LYS', hvor 17 forfattere og 17 kunstnere, alle med tilknytning til Aarhus, i samarbejde forholdt sig kunstnerisk til FN’s verdensmål.

Publiceret 09 September 2020 11:25