Denis Virlogeux er en overvejende figurativ maler, som hele tiden flytter sit maleri nye steder hen i en stadig opdagelsesrejse på vej mod et autentisk, stemningsmættet udtryk. Pressefoto

Denis Virlogeux er en overvejende figurativ maler, som hele tiden flytter sit maleri nye steder hen i en stadig opdagelsesrejse på vej mod et autentisk, stemningsmættet udtryk. Pressefoto

Fernisering i Kulturhuset

skanderborg Onsdag 16. september kl. 17.00 er der fernisering på en ny udstilling i Kulturhuset Skanderborg. Udstillingen består af værker af fire kunstnere fra Kunstnersammenslutningen 'Det blå Tårn'.

Stig Weye, Poul Esting, Denis Virlogeux og Lars Pryds er hver især anerkendte kunstnere med en omfattende værkproduktion og udstillingsvirksomhed bag sig, men arbejder i forskellige genrer og teknikker.

Stig Weye maler koloristiske narrativer ud fra en rig indre forestillingsverden, hvor hovedinspirationen kommer fra Bibelens fortællinger og livets store spørgsmål. Poul Esting fortæller sine historier i billedserier, hvor en klar gennemgående farve skaber sammenhæng. Han inspireres især af litteratur og musik, der påvirker den kunstneriske proces.

Denis Virlogeux er en overvejende figurativ maler, som hele tiden flytter sit maleri nye steder hen i en stadig opdagelsesrejse på vej mod et autentisk, stemningsmættet udtryk. Lars Pryds arbejder i grænselandet mellem abstrakt maleri og grafisk collage, ofte med afsæt i stoflighed, typografi eller efterladte objekter, fundet på gaden.

Kunstnersammenslutningen 'Det blå Tårn' blev stiftet i 2018 og består af i alt 16 kunstnere fra Sjælland, København, Lolland, Fyn og Jylland. Udstillingen kan ses i Kulturhuset fra 16. september til 1. november 2020. Alle er velkomne til ferniseringen.

mj

Publiceret 07 September 2020 14:15

Debat: Skovbyskolens bestyrelse om skolestruktur

Blandt vores mange skønne elever har vi knap 40 elever, som man med den nye skolestruktur vil flytte til Ungdomsskolens lokaler på Finlandsvej. Hverken de unge mennesker eller deres forældre laver meget larm, skriver protester eller står foran Fælleden med bannere. Men det er IKKE, fordi de er glade for det nye forslag. Slet ikke. De har simpelthen bare så mange andre udfordringer, som de skal kæmpe med i hverdagen.

Vi hører forældre fortælle, at de fx har brugt halvandet år på at kæmpe med deres barns selvmordstanker og nu har fundet et sted, som giver både faglig og social trivsel. Andre har kæmpet med skolevægring, diagnoser og svære sociale udfordringer, så der er ikke kræfter til at kæmpe endnu en kamp. Derfor forsøger vi som skolebestyrelse at råbe op på deres vegne.

Flertallet er væk

På Skovbyskolen har eleverne i Center Skovby efterhånden fået opbygget et socialt og fagligt fællesskab med almendelens udskoling til gavn for alle parter. Center Skovby-eleverne deltager i udskolingens gallafester, elevråd og det almindelige sociale samvær i frikvarterer og venskaber i fritiden. Alt sammen under hensyntagen til, hvad Center Skovby-eleverne magter. Det har taget tid at opbygge dette fællesskab, som er enormt vigtigt og inkluderende for alle parter.

På høringsmødet 7. oktober blev der fra Niels Ebbesensskolen gjort klart, at man ikke har de optimale rammer, hverken fysisk eller pædagogisk, og at det først skal til at bygges op. I Skovby har det taget det meste af 16 år! Det er et fællesskab, som modvirker, at man som elev i Center Skovby kan føle sig marginaliseret, kørt ud på et sidespor – en effekt vi frygter hos eleverne, hvis de skal placeres i et industrikvarter med kun sporadisk kontakt til andre unge, og hvor der bliver lang vej til Niels Ebbensensskolens faglokaler. I stedet bliver eleverne ekskluderet af fællesskaberne og stigmatiseret. Vi kan ikke se, hvordan de kan drage nytte af de fællesskaber, som findes på Campus, hvor eleverne er ældre og i gang med ungdomsuddannelser, som for de fleste af Center Skovby-elever ikke er realistiske fremtidsscenarier.

Forslaget skulle blandt andet imødekomme de pladsmæssige udfordringer, som Skovbyskolen står overfor i meget nær fremtid.

Politisk uenighed om politikernes ageren

Men lokalerne, som nu huser Center Skovby kan på ingen måde dække behovet for kapacitetsudvidelse på Skovbyskolen.

Vi hører forældre fortælle, at de fx har brugt halvandet år på at kæmpe med deres barns selvmordstanker og nu har fundet et sted, som giver både faglig og social trivsel

Deres nuværende vil være dyre at ombygge, hvis de skal rumme klasser fra almendelen. Og allerede året efter, vil der igen være brug for flere lokaler. Så det er en stakket frist.

For Skovbyskolens almendel vil en flytning af Center Skovby betyde en fattigere skole i en menneskelig og pædagogisk forstand.

Almendelen har stor glæde af at have fællesskab med Center Skovby. Personalet i almendelen profiterer af viden og kompetencer hos medarbejdere i specialtilbuddet til glæde for alle elever, der har brug for lidt ekstra hjælp enten socialt eller fagligt.

Columbusskolen har heldigvis fortsat sin placering i Skovby. Og tak for det!

Men også her er der store fordele ved et tæt samarbejde mellem de yngste elever i Columbusskolen og de ældre elever i Center Skovby, som oplever kontinuitet ved at forsætte deres skolegang på samme skole og med overlap i personale. Der er store faglige fordele ved at have hele skoleforløbet samlet på samme matrikel og med samme ledelse, som vil gå tabt i en omorganisering.

Kære politikere; I har en svær beslutning at træffe, men lad det ikke gå ud over de svageste og dem som ikke laver meget larm i høringsdebatten!

Båndet, broen og alt det andet

Ny bestyrelse i Projektforum Galten-Skovby