Rengøringsfirmaer Yding Gruppen har gennem et år indsamlet tomme beholdere hos sine kunder. Yderst til højre direktør Kurt Skydt. Foto: Sonne

Rengøringsfirmaer Yding Gruppen har gennem et år indsamlet tomme beholdere hos sine kunder. Yderst til højre direktør Kurt Skydt. Foto: Sonne

Bøtte-bjerg til genbrug

Rengøringsfirmaet Yding Group har tænkt grønt og bæredygtigt

Af
Claus Sonne

Genbrug Et mindre bjerg af sække fyldt med beholdere tømt for rengøringsmidler. Det er det syn, der møder den udsendte i Værdiparken i Skanderborg en regnfuld onsdag i sidste uge.

Det store antal beholdere er indsamlet af det aarhusianske rengøringsfirma Yding Gruppen A/S gennem et år.

"Vi har bedt de firmaer, vi leverer til, om at smide den brugte beholdere i en sæk, som vi så afventer, når den er fuld. Som du kan se, er det bliver til et større antal," siger Kurt Skydt, adm. direktør i Yding Gruppen A/S, og tilføjer:

"Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan gøre det, vi nu kan. I og med, at vi tager de brugte beholdere med, er det meget begrænset, hvor meget bøvl vores leverandører har med at hjælpe os med at genbruge."

Ifølge en aftale i regi af Business Region Aarhus kan firmaet i regionen aflevere ting til genbrug alle steder i regionen, og i Værdiparken i Skanderborg tager direktør i Renosyd, Annemette Fuglsang, hellere end gerne imod de mangel beholdere, der er indsamlet i et område fra Aarhus til Kolding.

"Det her er et initiatv, vi er rigtig glade for. Der er nemlig store mængder af erhvervsaffald, der ikke når frem til genbrugspladserne, men i stedet havner i skraldespanden. Så stor ros til Yding Gruppen for dette initiativ," siger Annemette Fuglsang og fremsiger et fromt ønske om, at firmaer følger i Yding Gruppens fodspor.

"Det kan virkelige gøre en forskel," fastslår hun.

Publiceret 06 September 2020 11:30