Årets kræmmermarked i Skanderborg bliver uden kræmmere - pga. corona. I stedet rykker butikkerne 5. september fra 9.30-15 ud på Adelgade. Arkivfoto: Per Bille

Årets kræmmermarked i Skanderborg bliver uden kræmmere - pga. corona. I stedet rykker butikkerne 5. september fra 9.30-15 ud på Adelgade. Arkivfoto: Per Bille

Kræmmermarked uden kram og kræmmere

5. september rykker butikkerne på Adelgade udenfor

Af
Claus Sonne

Kræmmermarkedet på Adelgade er en klassiker, men 2020-udgaven er som så meget andet coronaramt. Markedet gennemføres derfor uden kræmmere - til gengæld rykker butikkerne ud på gaden.

"Vi har også måttet droppe sceneoptrædener, lige som der ikke bliver kastet gavekort ud på Ole Lund Kirkegaards Stræde. Vi har været i tæt dialog med både kommunen og politiet i forbindelse med afviklingen, og politiet vil også være til stede på dagen for at tjekke forholdene," forklarer Lene Langballe, formand for Skanderborg Cityforening og fortsætter:

"Butikkerne tager alle forholdsregler i forhold til corona, så der vil være både afstand og sprit til hænderne. Jeg håber dog, at den store opbakning, vi har oplevet under coronakrisen, forsætter, så der kommer masser af mennesker i gaden. Jeg har i hvert fald fået rigtig mange tilbagemeldinger fra butikkerne, der er klar på dagen til at gi' den gas."

Adelgade spærres af fra Kvicklys p-plads og til Vestergade i tidsrummet 9.30-15. Selve markedsdagen begynder dog først kl. 10.

Publiceret 02 September 2020 09:00