Efter planen skal Stilling Station genåbne i 2021.

Efter planen skal Stilling Station genåbne i 2021.

DF rykker minister: Hvad sker der med Stilling Station?

Af
Claus Sonne

Hvorfor er der ikke sat gang i arbejdet med at genåbne Stilling Station?

Det spørgsmål har Folketingets Transportudvalg efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF) stillet transportminister Benny Engelbrecht (S).

"Jamen, jeg har stillet spørgsmålet, fordi jeg undrer mig over, at der ikke sker noget vedrørende Stilling Station. Med al respekt for projektet, så er det altså ikke det mest komplicerede af slagsen. Jeg har selv været på stedet og set på forholdene, da jeg besøgte DF's byrådsmedlemmer i Skanderborg. Derfor har jeg bedt ministeren om en status," forklarer Hans Kristian Skibby og tilføjer:

"For DF er det vigtigt at sikre, at Stilling ikke lider samme skæbne som Laurbjerg, der blev pillet ud af aftalen og ikke får noget trinbræt."

Borgmester Frands Fischer (S) er glad for rykkeren.

Publiceret 26 August 2020 10:00