Karin Hybschmann og Lise Hessel Damsgaard fra Kompetencecentret modtog donationen ved en lille højtidelighed i Dyrehaven i Skanderborg. På billedet er også borgmester Frands Fischer og SMUKFEST-maskotten Walther. Foto Kompetencecentret

Karin Hybschmann og Lise Hessel Damsgaard fra Kompetencecentret modtog donationen ved en lille højtidelighed i Dyrehaven i Skanderborg. På billedet er også borgmester Frands Fischer og SMUKFEST-maskotten Walther. Foto Kompetencecentret

Smuk donation til Spiren

SMUKFONDEN har doneret 20.000 kr. til Spirens arbejde med udsatte borgere på til at arbejde inden for det grønne område

Donation Spiren under Kompetencecenter Skanderborg modtog i sidste uge 20.00 kr fra SMUKFONDEN.

Spiren er et lille planteværksted på Kompetencecenter Skanderborg, hvor Skanderborg Kommune tilbyder opkvalificerings- og vejledningsforløb til især integrationsborgere, som har behov for støtte til at blive en del af det danske arbejdsmarked.

Ud over at være et beskæftigelsesprojekt, er Spiren også et grønt projekt med fokus på bæredygtighed. Spiren giver årstidens planter nyt liv og formerer dem ved at lave små stiklinger, der vokser sig til store planter.

"Vi er meget taknemmelige for donationen fra SMUKFONDEN. På planteværkstedet oplærer vi borgerne i arbejdsfunktioner indenfor de grønne områder. Vi planter og sår blomster og grønsager," siger kompetencecenterchef Lise Hessel Damsgaard og tilføjer:

"Man kan faktisk sige, at Kompetencecenter Skanderborgs opgave i dette projekt er at få både borgere og planter til at spire og blomstre."

Pengene skal konkret gå til at etablere et lille vaskeri og keramikværksted i Spiren, som holder til i pavillon 7 på Sølund.

Publiceret 20 August 2020 09:00