Claus Leick. Pressefoto

Claus Leick. Pressefoto

Jeg synes, vi har taget størst muligt hensyn...

SF' Claus Leick forsvarer kommunens beslutning vdr. nyt byggeri i Virring

Af
Claus Sonne

Virring "Der er en grænse for, hvad vi kan stille af krav til huse på en nabogrund."

Sådan lyder det fra Claus Leick (SF), formand for Plan- og Miljøudvalget, som svar til Per Jønsson, der bog i Skovkildeparken i Virring - hvor han bliver nabo til et nyt byggeri, som han mener vil skygge for de solceller, Per Jønsson har på taget af sit etplanshus.

"Jeg er selv solcelleejer og synes bestemt, at det er prisværdigt, at folk sætter solceller op. Men i et tilfælde som Per Jønssons mener jeg ikke, at vi som kommune kan gøre andet, end vi har gjort. Jeg kan jo heller ikke kræve, at min nabo skal fælde et træ, fordi det skygger på mine solceller," siger Claus Leick og påpeger, at eventuelle skyggegener ved nybyggeriet i Virring, på Hjorts Allé, vil forekomme om vinteren, hvor solcellernes produktion i forvejen er lav.

"Det skal dog med, at vi jo ikke ved nøjagtigt, hvordan byggeriet på Hjort Allé kommer til at se ud," siger han.

Claus Leick påpeger, at Skanderborg Kommune i samarbejde med bygherrre har sat byggehøjden på nybyggeriet på Hjorts Allé ned i det område, der ligger tættest på det nuværende byggeri.

"Og mere mener jeg ikke, vi kan gøre, slutter han.

Publiceret 16 August 2020 11:35