LA-leder til Skanderborg

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh deltager i et offentligt møde i Skanderborg Kulturhus 20. august kl 19.00. Alex Vanopslagh vil fortælle om sin første tid som politisk leder og om visionerne for Liberal Alliances fremtid. Deltagerne får et indblik i den specielle politiske situation Danmark står i og mulighed for at stille spørgsmål samt komme med kommentarer under og efter Alex' oplæg.

Mødet er åbent for alle interesserede og kræver ikke medlemsskab af Liberal Alliance. Liberal Alliance Skanderborg-Samsø er vært ved arrangementet og byder på kaffe, øl og vand. Spørgsmål vedrørende arrangementet kan stilles via foreningens facebookside eller ved henvendelse til lokalforeningens formand.

Publiceret 12 August 2020 06:30