Henrik Soelmark fra Gl. Ry og Thomas Andersson fra Forlev laver nu udstilling sammen.

Henrik Soelmark fra Gl. Ry og Thomas Andersson fra Forlev laver nu udstilling sammen.

Orgelpiber bliver til kunst i Mesing

Mesing Det andet Galleri og Skulpturskolen inviterer til en kunstudstilling med Henrik Soelmark fra Gl. Rye og Thomas Andersson fra Forlev.

Thomas Andersson fortæller, at han for 25 år siden købte orgelpiberne fra Gl. Rye kirke.

"Præsten ringede, og spurgte om jeg var interesseret, da de skulle skiftes ud. Det lød jo spændende og jeg havde vel tænkt mig at bruge dem til et kunstværk på en eller anden måde. Det blev imidlertid aldrig til noget, og da jeg så at Henrik var begyndt at lave skulpturer med orgelpiber, forærede jeg piberne til ham. Henrik er også fagottist og har spillet i Sønderjyllands symfoniorkester, og det er naturligvis en musiker, der skal lave kunst med orgelpiber."

Nu laver de sammen en udstilling, hvor Henrik viser sine skulpturer og Thomas viser sine tegninger fra det sidste halve år.

Der er fernisering søndag 16. august kl. 14. på Mesingvej 4, 8660 Skanderborg. Udstillingen er åben 17.-23. august kl. 15-18 eller efter aftale.

mj

Publiceret 11 August 2020 09:30