Kære sagsbehandler: Det er rammen, den er gal med

Af
Grethe Bo

lokalredaktør på UgeBladet

Kære nyansatte sagsbehandler hos kommunen. Du tænker nok, det er uretfærdigt at havne i den offentlige gabestok og blive udskammet på Facebook, fordi du spørger en invalidepensionist, hvorfor hun ikke bruger svømmehallen på Klank, som – har du googlet dig frem til - ligger tæt på hendes bopæl.

Det er faktisk sjovt, havde det ikke været fordi, det samtidig er så trist.

I kommentarsporet på facebook viser det sig nemlig hurtigt, at flere har rigtig dårlige oplevelser, når det handler om kommunal sagsbehandling. Ikke kun den i Skanderborg.

Jeg gætter på, du ikke bor på de kanter, og jeg kan derfor sagtens tilgive en rookie mistake. På den lange bane får du sandsynligvis ret, for de lokale er meget engagerede i at få bygget den svømmehal.

Jeg ved, at du og dine kolleger faktisk forsøger at gøre det så godt, som I kan, inden for den ramme, I er sat til at sagsbehandle under.

Det er rammen, den er gal med. Som mor til et barn med et handicap er jeg utallige gange draget i krig mod den ramme, for ved du hvad: Ikke en e-n-e-s-t-e gang har jeg oplevet, at den nødvendige hjælp kom i første hug.

Der skal sparkes på mange døre, skrives mange mails og ringes til mange sagsbehandlere – og nogle gange endda til borgmestre eller pressen.

Det kræver rigtig mange ressourcer at få hjælp. Og det er da noget af et paradoks, for ressourcer er faktisk det, det kniber med, når vi henvender os til velfærdssamfundet for at få hjælp.

Vi bliver mødt med rigtig mange kritiske spørgsmål, som I skal stille – det siger rammen nemlig, og det forstår vi borgere også godt. Alligevel får spørgsmålene os til at føle os mistænkeliggjort.

Og nogle af spørgsmålene er grænseoverskridende, tæt på det ydmygende. Jeg har mødt sagsbehandlere, der beklager og underskylder, men samtidig understreger, at de jo skal spørge. Sådan er rammen nemlig. Den kræver, at jeg skrumper ind til et sagsnummer, der passe ind i et afkrydsningsfelt i et system på din computer. Ja eller nej. Ingen nuancer.

Når vi så møder et spørgsmål, der er langt ude i skoven - som nu det her med svømmehallen ved Klank, som ikke findes endnu - så er det, vi nemt mister tilliden og bliver i tvivl, om vi egentlig får en kompetent sagsbehandling og kan stole på, at afgørelser falder på det rigtige grundlag.

Og så er det, at du, kære nyansatte sagsbehandler, må lægge ryg til latterliggørelse på et socialt medie.

Publiceret 05 August 2020 11:35