Børn er lyststyrede, når det kommer til læsning, og det hjælper ikke at gøre den daglige læsning til en sur pligt, mener læreekspert James Tavendale.

Børn er lyststyrede, når det kommer til læsning, og det hjælper ikke at gøre den daglige læsning til en sur pligt, mener læreekspert James Tavendale. Foto: PR

Læseeksperter:

Karaktererne kalder på mere læselyst

Der skal være større fokus på læselysten i Skanderborg Kommune, mener læseeksperter

læselyst Der er et stykke vej til topkaraktererne i læsning for den gennemsnitlige 9. klasseselev i Skanderborg Kommune. Selvom kommunen indtager en pæn 6. plads over landets 98 kommuner, scorer en normal elev fra Skanderborg Kommune i 9. klasse stadig ikke højere end 6,8 i karakterer for deres evner til at læse.

Ifølge to læseeksperter er der god grund til at styrke læselysten hos kommunens børn og unge. Og især i sommerferien hvor mange børn bliver dårligere til at læse, fordi de ikke øver sig.

"Læsning bliver ofte talt om som en pligt eller en lektie, og det kan være demotiverende for mange børn. Det er meget mere vigtigt med et indhold, børnene har lyst til at læse om. Pligten i sig selv er sjældent en langtidsholdbar motivation for barnet," siger læsevejleder Kristina Kristensen fra Læsekarrusellen.

James Tavendale, der er redaktør for mere end 1000 bøger til børn mellem 4 og 10 år på læsesiden pickatale.dk, understreger, at forældre i Skanderborg Kommune skal tænke mere underholdning ind i børnenes bogvalg.

"Børn læser det, de har lyst til. Både hvad angår indhold og mængde. Selvom forældrene føler sig forpligtet og motiveret for, at børnene skal læse hver dag, er det langtfra tilfældet hos mange børn. Så det giver rigtig god mening at finde bøger, børnene har lyst til at læse. Hos os er de mest populære bøger Star Wars-bøgerne og Marvel-bøgerne med kendte superhelte, men natur- og faktabøgerne læses også meget," siger James Tavendale. De to læseeksperter har samlet fire råd til forældre, der ønsker at fremme deres barns læselyst i ferien.

1) Lad dit barns interesse styre bogvalget

2) Læs teksten højt

3) Sørg for at barnet forstået handlingen

4) Gør læsning til en rutine

Publiceret 01 August 2020 09:30