En enig bestyrelse for Vestermølle Møllelaug står bag ønsket om, at Mindestenen for Anders Nielsen, Svejstrup Østergård, flyttes til Vestermølle, der siden sin start har haft som del af sin vision at fortælle historien om en af de mest betydningsfulde foregangsmænd for andelsbevægelsen i Danmark. Fra venstre er det Jytte Hansen, Niels Peter Skrubbeltrang, Jørgen Lund Christiansen og Morten Hansen. Foto: Grethe Bo

En enig bestyrelse for Vestermølle Møllelaug står bag ønsket om, at Mindestenen for Anders Nielsen, Svejstrup Østergård, flyttes til Vestermølle, der siden sin start har haft som del af sin vision at fortælle historien om en af de mest betydningsfulde foregangsmænd for andelsbevægelsen i Danmark. Fra venstre er det Jytte Hansen, Niels Peter Skrubbeltrang, Jørgen Lund Christiansen og Morten Hansen. Foto: Grethe Bo

Vestermølle Møllelaug: Anders og Kirstine skal ud af glemslen

Anders og Kirstine fortjener at blive husket for deres indsats for et spirende dansk velfærdssamfund - og den historie er en væsentlig del af grundstenen på Vestermølle

Af
Grethe Bo Madsen

mindesten Efter i ti år at have haft som mission at bringe andels-pioneren Anders Nielsen, Svejstrup Østergård, ud af glemslen, så har Vester Mølle Møllelaug med sommerens kontrovers omkring flytningen af mindeanlægget nået målet - i hvert fald lokalt, hvor navnet Anders Nielsen nu kendes af alle.

Det var bare ikke helt sådan, man havde håbet på, det ville ske.

"Anders og Kirstine Nielsen har sat nogle kæmpe aftryk på det, du kan kalde det danske velfærdssamfunds dåbsattest. Vi vil have fortalt historien om Anders Nielsen og Kirstine og deres store indflydelse på det danske samfund. Det er det, der er visionen på Vestermølle. At fortælle deres historie og sætte det ind i en kulturpolitisk ramme," understreger formand for Vestermølle Møllelaug, Jørgen Lund Christiansen.

Han har i årevis kæmpet for at få Anders Nielsens mindeanlæg renoveret og ført tilbage til den stand og placering, det oprindelig havde, da enken Kirstine overdrog parcellen til det daværende Sogneråd for Dover Sogn.

Lige ved og næsten

I efteråret 2019, efter at møllelauget havde allieret sig med landskabsarkitekt Kræn Ole Birkkjær og samtidig havde søgt og fået tilsagn om økonomiske støtte fra en lang række fonde og virksomheder, så det omsider ud til, at det skulle lykkes.

"Vi har indsendt skitser af, hvordan anlægget vil komme til at se ud, og landskabsarkitekten og jeg har flere møder med lederen af Vej og Trafik, Jens Peter Langballe Sørensen, hvor vi får det klare indtryk, at renoveringen er lige til højrebenet," fortæller Jørgen Lund Christiansen.

Men nej. I starten af december, hvor bestyrelsesformanden på et møde med kommunen forventer grønt lys til at gå i gang, slår kommunen bak og vurderer nu, at den planlagte renovering vil have et omfang, der ændrer karakteren af området. Det kræver en landzonetilladelse, og den slags skal man i Skanderborg Kommune vente et halvt års tid på, inden selve sagsbehandlingen går i gang.

Samtidig blev det understreget, at kommunen ikke er til sinds at overtage vedligeholdelsen af et anlæg, der kræver mere pleje, end det, der er ved mindestenen i dag.

Alternative placeringer

I stedet foreslår kommunen at mindeanlægget kan flyttes til en anden placering i nærområdet og peger på to alternativer: Gadekæret i Svejstrup og den eksisterende rasteplads ved Skanderborgvej.

"Jeg var bogstavelig talt ved at falde ned af stolen. Men vi får da gang i en snak om forskellige muligheder. Blandt andet bliver indkørslen oppe ved Svejstrup Østergård nævnt, og undervejs nævner jeg Vestermølle," forklarer Jørgen Lund Christiansen.

For Jørgen Lund Christiansen, Morten Hansen, Niels Peter Skrubbeltrang og Jytte Hansen, alle medlemmer af Vestermølle Møllelaugs bestyrelse, er det vigtigt at få understreget, at forslaget om at flytte mindeanlægget til Vestermølle nok er 'vand på møllen' så at sige, men afgjort ikke har været en del af planen endsige på tegnebrættet før den kommunale ko-vending.

Et naturligt valg

Vi har aldrig haft som intention at flytte det anlæg. Vores intention var at anlægget skulle bringes til ære og værdighed igen, og det har vi arbejdet for at få gennemført siden 2014," konstaterer Niels Peter Skrubbeltrang.

"Men når der bliver foreslået en alternativ placering af mindeanlægget, så ville det da være meget unaturligt, om Vestermølle ikke kom i spil med alt det, vi allerede har om Anders Nielsen og Kirstine i dag på Vestermølle, og med vores klare vision om at hente dem ud af glemslen og fortælle deres historie. Og det er vi de eneste, der har haft fokus på gennem de seneste 10-15 år," tilføjer han.

"Alle er jo enige om, at vi skal have historien fortalt. Hvis det ikke kan lade sig gøre på den nuværende placering, er det så så tosset, at det bliver på Vestermølle, hvor vi i forvejen har det virtuelle museum om Anders og Kirstine, og hvor over 40.000 indtil nu har valgt at bruge to timer af deres fritid på at høre foredraget om Anders Nielsen og hans betydning for grundlæggelsen af andelsbevægelsen?" Spørger Jytte Hansen.

klart ja fra baglandet

Inden mødet med kommunen er slut, bliver man enige om, at Jørgen Lund Christiansen skal tage kontakt til sponsorerne og drøfte de mulige placeringer. I den videre proces står det hurtigt klart, at alle Vestermølle Møllelaugs sponsorer peger på Vestermølle som bedste alternative placering af mindeanlægget.

"Jeg bliver bedt af kommunen om at gå til baglandet. Og hele vejen rundt - hver eneste fond og hver eneste virksomhed - siger, at det synes de egentlig er en meget bedre ide. Vi har endda sponsorer, som sagde nej i første ombæring, men med en ny placering på netop Vestermølle nu siger ja. Vi har også et positivt tilsagn fra ejerne af mindeanlægget, Landbrug og Fødevarer, samt fra Anders Nielsen og Kirstines efterkommere," fortæller Jørgen Lund Christiansen.

Sådan er det planen, at mindeanlægget skal placeres på Vestermølle.

Sådan er det planen, at mindeanlægget skal placeres på Vestermølle.

Ingen indsigelser

Han fortæller videre, at der 7. marts - forud for en ansøgning til Fredningsnævnet om dispensation fra fredningen - blev sendt en besked fra Jesper Simonsen, leder af Kultur og Erhverv, til samtlige medlemmer af byrådet, hvori de blev spurgt, om de havde indsigelser til en flytning af mindeanlægget.

"Flere af dem har kommenteret, at de mener, det er en rigtig god ide. Ingen gør indsigelser. Jamen, det var jo der, man havde muligheden for at gøre sagens politisk. Derfor undrer det mig rent ud sagt, at en politiker tager sagen op mere end en måned senere," konstaterer bestyrelsesformanden og peger på, at kommunen i ansøgningen til Fredningsnævnet netop anbefaler placeringen på Vestermølle."

29. april modtog Vestermølle Møllelaug tilladelsen fra Fredningsnævnet, og derefter var det bare at vente fire uger for at give de grønne organisationer mulighed for at gøre indsigelser, og derefter ville en flytning af mindeanlægget være i fuld gang. I teorien.

For inden man nåede så vidt, rejste Venstre-politikeren Birte Andersen sagen i byrådet, og det resulterede i, at sagen nu skal behandles politisk. Dermed røg chancen for en stor genindvielsesfest 11. juni på Vestermølle på 161-årsdagen for Anders Nielsens fødsel.

De fire Vestermøllefolk er ærgerlige over, sagen nu bliver trukket i langdrag.

Et bredere perspektiv

"Selvfølgelig må de lokalt gerne have den holdning, at mindestenen skal blive der, hvor den er, men de må også acceptere, at der er andre holdninger og hensyn i den debat. Jeg synes, der bliver pyntet lidt for meget på historien fra lokal side, når man siger, at mindesten automatisk fredes efter 100 år, og taler om Anders Nielsen i sammenhæng med Blicher. Ingen mindesten bliver fredet automatisk, og Blicher døde 11 år før, Anders Nielsen blev født," konstaterer Morten Hansen.

"Vi har forståelse for, at de i Svejstrup og Dover er kede af en flytning, men det er vigtigt at understrege, at vi har et lidt bredere perspektiv. Anders Nielsen havde mere betydning for det samlede landbrug i hele landet, end han havde for lokalområdet. Hvis det kommer til stykket, så var det jo ikke ham, men Kirstine der var landmanden," fremhæver Niels Peter Skrubbeltrang.

Pænt befærdet

Et af de forhold, der har været nævnt som problematisk ved mindeanlæggets nuværende placering er trafikken. Seneste trafikmåling ved strækningen på Skanderborgvej forbi mindestenen er fra 2016. Her blev der målt en årsdøgntrafik på 9182, en hverdagsdøgntrafik på 9732 og en lastbil årsdøgntrafik på 373.

Ifølge Projektleder Niels Moltved fra Vejdirektoratet er der med en årsdøgntrafik på 9182 tale om en pænt befærdet landevej. Han oplyser, at en årsdøgnstrafik på 10.000 svarer til det, man vil kalde en normalt befærdet landevej.

Publiceret 31 July 2020 11:30