Anders Nielsens mindesten er genstand for en stor opmærksomhed, efter det er kommet frem, at Vestermølle kan blive dens nye hjemsted. Foto: Grethe Bo

Anders Nielsens mindesten er genstand for en stor opmærksomhed, efter det er kommet frem, at Vestermølle kan blive dens nye hjemsted. Foto: Grethe Bo

Debat:

Anders Nielsens mindeanlæg - Jura, historie og fremtid

En enig bestyrelse i Vestermølle Møllelaug ønsker Anders Nielsens mindeanlæg flyttet til Vestermølle. Sker det ikke, mener de, at anlæggets ejere vil flytte det til Gl. Estrup eller det kommende UNESCO-center ved verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Varde

Af Jørgen Lund Christiansen, Jørgen Kiærskou, Niels Peter Skrubbeltrang, Jytte Hansen, Morten Hansen, Ulla Lynge Hansen, Lars Kruchov Thomsen, Ejvind Jensen og Carl Hansen på vegne af Vestermølle Møllelaug

Debat 2. december 2019 gav Teknik & Miljø, Skanderborg Kommune, Vestermølle Møllelaug et nej til en plan om at renovere mindeanlægget for Anders Nielsen ved Skanderborgvejen mod Ry. En plan var udarbejdet og pengene skaffet. Men hverken landzoneloven eller stedets trafikforhold var med projektet.

Teknik & Miljø foreslog, at mindeanlægget flyttes. Tre placeringer blev nævnt med Vestermølle som førsteprioritet. Den idé har siden fået fuldtonet støtte fra Anders Nielsens og hans kone Kirstines efterkommere, fra Landbrug & Fødevarer, Landboforeningen Odder-Skanderborg, Landboforeningen Kronjylland, Djurslands Landboforening, Østjysk Landboforening, Samsø Landboforening, Mejeriforeningen, DLG, Landbrugets Kulturfond, Andelsfonden og Fællesfonden, hvis kapital primært er baseret på salget af Forsøgsstationen Godthåb i Skanderborg.

Mejeriforeningen, DLG, de nævnte fonde samt Landboforeningerne Odder-Skanderborg og Kronjylland dækker projektets økonomiske omkostninger. Endnu en fond har bedt om at få en ansøgning med henblik på bestyrelsesbehandling om at være med. Flytningen koster ikke kommunen noget. Anlægget blev rejst i 1929, året efter Anders Nielsens død. En indsamling blandt danske andelsbønder organiseret af Danske Andelsselskaber, i dag Landbrug & Fødevarer, betalte regningen. I 1931 overdrog Anders Nielsens enke, Kirstine Nielsen, grunden til Dover Kommune, i dag en del af Skanderborg Kommune.

Vestermølle Møllelaug er af de nævnte organisationer, firmaer og fonde blevet bedt om at kordinere arbejdet med flytningen. Arbejdet er forsinket, fordi et medlem af Skanderborg byråd har forlangt det politisk behandlet. Det er sket ud en fejlagtig opfattelse af, at både grunden og anlægget er kommunal ejendom. Det korrekte er, at anlægget tilhører Landbrug & Fødevarer og er uden for byrådets myndighedsområde.

Kommunen forpligtede sig i 1931 til "altid" at vedligeholde anlægget. Det blev i en tinglyst deklaration bestemt, at kommunen kan fritages for forpligtelsen, hvis dets ejer i forståelse med Anders' og Kirstine Nielsens efterkommere ønsker det. Heri ligger, at ejer og familie kan beslutte en nedlæggelse eller flytning af anlægget.

Landbrug & Fødevarer, familie og øvrige ovenfor nævnte finder alle forslaget fra Teknik & Miljø langt bedre end den planlagte renovering på nuværende plads. Vestermølle Møllelaug har påtaget sig partnerskabets kontakt til Skanderborg Kommune. Der blev 15. juni redegjort herfor på Møllelaugets generalforsamling forud for valg af bestyrelse. Den nyvalgte bestyrelse har énstemmigt tilsluttet sig den tidligere bestyrelses holdning.

Vi mener, som Anders og Kirstine Nielsens familie og de foreninger, organisationer, firmaer og fonde, der står bag projektet, at det er I Anders og Kirstine Nielsens ånd at flytte anlægget fra en vindblæst, ugæstfri og trafikfarlig plads til Vestermølle. Her er der gode P-forhold, offentlige toiletter, et Anders Nielsen-museum, som skal udbygges, og et spændende besøgsareal omkring mølledammen som ny placering for mindeanlægget. At vende sig herimod er at gå imod skødets og dermed Kirstine Nielsens vilje.

Anders og Kirstine Nielsens virke og resultater er både erhvervs- og kulturpolitisk så betydningsfulde, at det er på tide, Skanderborg Kommune tager medansvar for etablering af en ordentlig formidlingsplatform – på et sted, hvor der i forvejen er mange besøgende og mulighed for at gøre et stop og købe en kop kaffe og samtidig nyde det kulturelle fyrtårn mellem sø og bøgeskov, som Vestermølle er.

Formanden for det udvalg, der op til 1999 forestod renoveringen af Frihedsstøtten, opfordrer Skanderborg til at få besluttet sig i denne sag og dermed styrke sig selv som kulturby/kommune. Sagen har national bevågenhed. Ingen kan hindre Landbrug & Fødevarer i sammen med familien i at nedtage anlægget.

Skanderborg byråd kan sige nej til, at det genopføres på Vestermølle. Sker det, kan det tilbydes f.eks. Gl. Estrup eller et kommende UNESCO-center ved verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Varde. Møllelauget håber på byrådets medvirken til, vi kan beholde det i Skanderborg.

Med dette indlæg forventer vi stop for udtalelser om, at Møllelaugets formand siden 2014 har haft en skjult dagsorden – at arbejdet for at få anlægget renoveret på nuværende plads blot var hans skalkeskjul for at få det flyttet til Vestermølle.

Sagen tog, også for alle i Møllelauget, en 180 graders vending 2. december – fordi kommunen foretog en 180 graders vending. Dermed opstod spørgsmålet: Skal anlægget fortsat stå upåagtet som nu eller bringes ind i en sammenhæng, hvor historien bag kan formidles i princippet til hele Danmark?

En enig bestyrelse var og er ikke i tvivl. Formanden har kørt sagen, men undervejs er både bestyrelse og alle deltagere i partnerskabet blevet holdt fuldt orienteret. Vi forventer en snarlig positiv politisk afgørelse.

Publiceret 28 July 2020 16:00