Hver morgen samledes alle til morgensang foran Hall of Drums. Her er det Mette Marie Jensen Ørnstrup der varmer byen op til sang. Foto: Anders Foss

Hver morgen samledes alle til morgensang foran Hall of Drums. Her er det Mette Marie Jensen Ørnstrup der varmer byen op til sang. Foto: Anders Foss

Ferie med naboerne blev en suveræn succes

Allerede nu hviskes der i krogene om en gentagelse af Gl. Ryes fællesferie i sommeren 2021

Af
Grethe Bo Madsen

Fælles morgensang med morgenkaffe, over 60 forskellige tilbud om aktiviteter at tage del i, en borgmester i shorts og hvide sneakers, en landsby fuld af fællesskab og glade mennesker og arketypisk dansk sommervejr. What's not to like?

Styregruppen bag fælles sommerferie i Gl. Rye i uge 30 har svært ved at få armene ned. Ugen har været en gennemført succes, endda i en sådan grad, at andre landsbyer har henvendt sig for at høre mere om konceptet og flere allerede har spurgt, om de ikke nok vil love at gentage succesen til næste år.

Borgmester Frands Fischer klippede

Borgmester Frands Fischer klippede "snoren" til officiel indvielse af fællesferien i Gl. Rye. Foto: Claus Sonne

"Det er ganske enkelt fået over al forventning. Den fælles ferieuge er blevet alt, hvad vi håbede og mere til, og vi er så glade for, hvor godt der er blevet taget i mod ideen. Vi har haft lidt over 60 forskellige aktiviteter, lige fra de helt enkle, sjove og hyggelige, som folk frivilligt har budt ind med til aktiviteter udbudt af professionelle, de her har tilbudt et kig ind i deres professionelle virke. Det har været et rigtig godt spænd af aktiviteter," fortæller en stadig hæs-oven-på-ferien Louise Overgaard Pedersen fra styregruppen.

"Vi har ikke haft tid endnu til at evaluere endnu ugen, men mange har spurgt os, om vi vil gøre det igen, og svaret er, at ja, det vil vi nok, men om det bliver i helt samme form, det har vi ikke haft tid til at overveje endnu. Men det med fælles ferie er helt sikkert noget, der er kommet for at blive," understreger hun.

Keramiker og kunstner Charlotte Overgaard Christensen havde åbnet sit værksted og inviteret til workshop i at skabe kopper i ler. Foto: Anders Foss

Keramiker og kunstner Charlotte Overgaard Christensen havde åbnet sit værksted og inviteret til workshop i at skabe kopper i ler. Foto: Anders Foss

I løbet af ugen har flere landsbyer været forbi for at hente inspiration til deres egen by, og i en enkelt by, har man endda kopieret konceptet allerede i år.

"Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi kan udbrede ideen om en fælles ferieuge i uge 30 til alle landsbyer i Danmark. Tænk, hvis vi her i Gl. Rye har startet en helt ny ferieform. Jeg tror at det, der har virket so godt, er, at vi har undladt at være styrende. Vi har sat det helt frit. Alle har kunnet byde ind, med lige netop det, de havde lyst til. Vi har ikke været smagsdommere og valgt ud hvilke aktiviteter, der var gode nok til at komme på programmet. Derfor har alle været med til at skabe den fælles ferie, og det har stor værdi," konstaterer Louise Overgaard Pedersen.

Kasper K. Nielsen havde bygget en minigolfbane i haven. Her er det Søren og Anne Stensig Gammelgård og deres tre børn, der hygger sig. Foto: Anders Foss

Kasper K. Nielsen havde bygget en minigolfbane i haven. Her er det Søren og Anne Stensig Gammelgård og deres tre børn, der hygger sig. Foto: Anders Foss

Publiceret 28 July 2020 19:00