Otte ud af 10 østjyder holder fast i anbefalinger som eksempelvis at vasker hænder og spritte af. Foto: Getty

Little girl washing hands with water and soap in bathroom. Kid showing thumbs up. Hands hygiene and virus infections prevention. Getty Images/iStockphoto

Klap dig selv på skulderen: Østjyderne holder fast i Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Nye tal viser, at østjyderne holder fast i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand og vaske hænder

skanderborg Østjyderne er fortsat rigtigt gode til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god håndhygiejne og afstand. Det viser en analyse, som Sundhedsstyrelsen har lavet sammen med HOPE-projektet i Aarhus. Det er Kantar Gallup og Epinion, der har indsamlet data for HOPEprojektet.

Ifølge Niels Sandø, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er det meget positivt, at østjyderne holder fast i anbefalingerne, så vi kan begrænse smitten i regionen:

"Vi vil gerne rose østjyderne for at holde så godt fast i vores anbefalinger. Det er et tegn på, at østjyderne er ved at ændre deres vaner, så det er noget, man bare gør. Det er lige præcis det, der skal til for, at vi kan holde smitten nede og dermed i sidste ende fortsætte med at genåbne på en tryg måde," siger Niels Sandø.

God håndhygiejne og afstand i Østjylland Når det kommer til god håndhygiejne, siger næsten otte ud af 10 østjyder, at de i høj grad eller i nogen grad vasker hænder tit eller bruger håndsprit. Samtidig viser undersøgelsen også, at 60 procent af østjyderne vasker hænder mere end 10 gange om dagen.

Den anden vigtige anbefaling handler om, at man skal holde én-to meter afstand til hinanden. Her siger 58 procent af østjyderne, at de i høj grad eller i nogen grad holder afstand til hinanden. I undersøgelsen har man fra slutningen af marts spurgt østjyderne om, hvor mange mennesker man har været i nær kontakt med det seneste døgn. Her viser undersøgelsen, at selv om samfundet er genåbnet, så er antallet kun svagt stigende. Hvor østjyderne under nedlukningen i gennemsnit var i tæt kontakt med tre personer i døgnet, er antallet nu steget til syv personer.

Forklaringen er viden Ifølge professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, er en forklaring på østjydernes gode adfærd, at vi i Danmark er lykkes med at skabe en klar forståelse for, hvilke anbefalinger, man skal efterleve:

"Vores foreløbige undersøgelser viser, at det centrale for en høj grad af smitteforebyggende adfærd er følelsen af at have tilstrækkelig og klar viden. Derfor er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen fokuserer på klart og simpelt at kommunikere om god hygiejne og at holde afstand," siger Michael Bang Petersen.

mj

Publiceret 13 July 2020 08:00