Anders Nielsens mindesten. Foto: Grethe Bo

Anders Nielsens mindesten. Foto: Grethe Bo

Debat:

Det ville klæde både menighedsråd og byråd at lade anlæggets ejer og familien bestemme

Svend Skytte, fhv.”andelsbonde”, i dag frivillig møller og museumsvagt på Vestermølle

DEBAT Siden Vestermølle åbnede som Anders Nielsen-museum for 10 år siden, har jeg som frivillig møller og museumsvagt talt med mange tusinde besøgende fra hele landet om Kirstine og Anders Nielsen. Enkelte har forinden besøgt mindelunden ved Skanderborgvej og/eller gravstedet for de to på Dover Kirkegaard. Om begge mindesteder lyder det, at hverken Skanderborg Kommune eller Dover Menighedsråd kan være pasningen af så betydningsfulde nationale mindepladser bekendt.

Jeg hæfter mig ved, at to ikke-lokale Anders Nielsen-kendere har skrevet indlæg herom. Formand for Mejeriforeningen og viceformand i Landbrug & Fødevarer Steen Nørgaard Madsen argumenterer for at flytte mindeanlægget ud af ukrudt og glemsel til den mindeplads, Anders Nielsen fortjener. Hans Vedholm, redaktør gennem 12 år af Andelsbladet, startet af Anders Nielsen, betegner den manglende pasning af mindepladsen som en skændsel og mener, gravstedet ikke er i den stand, man kunne ønske og forvente. Det har han ret i.

På Møllelaugets generalforsamling i juni erfarede jeg, at Vestermølle Møllelaug allerede i marts 2009 op til 150-års dagen for Anders Nielsens fødsel 11. juni det år henvendte sig til Dover Menighedsråd for at få gravstedet sat i sand og passet nok så godt. Det skete ud fra viden om, at Anders og Kirstine Nielsens efterkommere i samarbejde med Danske Andelsselskaber havde betalt Aarhus Stift for at få gravstedet passet. Der blev i brevet dengang også peget på muligheden for at få gravstedet fredet, dels pga. Anders’ og Kirstines store erhvervs-og kulturhistoriske betydning for hele Danmark, ikke specifikt for Dover Sogn, dels pga. Anders Nielsens tidstypiske gravsten.

Her 11 år efter har menighedsrådet ikke reageret. Både Anders' og Kirstines gravsten (de har hver sin!) mangler de samme tal og bogstaver som i 2009. Ordentligt passet året rundt kunne gravstedet være et fint fortællested for både skolebørn og besøgsgrupper samt et sted at dvæle for lokalbefolkningen – som, for nu at sige det rent ud, indtil for nylig ikke talte ret mange, der anede noget om Anders Nielsen.

Møllelauget bad i 2009 kommunen om at istandsætte mindeanlægget – og 'fik lov til' selv at gøre det. Landbrugets Kulturfond betalte for at få mindestenene malet op. I 1998 betalte DLG for at få mindelunden istandsat. Ingen af gangene skete det på initiativ fra lokalsamfundet, men på vegne af danske andelsbønder.

Jeg glæder mig over, der lokalt pludselig er opstået interesse for Anders Nielsen – og håber, den også omfatter Kirstine, som ligeledes var en fantastisk person. Bedre sent end aldrig! Tænk, om interessen også havde været der for tre måneder siden – og for 10 eller 25 år siden! Hvorfor har man lokalt ikke sørget for at lave en mindelunds-pasningsgruppe – eller for sobert vedligehold af gravstedet, sådan som der er betalt for det?

I stedet for at beklage, det ikke er sket, melder formand for Dover Menighedsråd, Erna Andersen, sig i UgeBladet 1. juli med kritik af Skanderborg Kommune for at ville flytte mindeanlægget. Læserbrevet giver indryk af, at direktøren, som Anders Nielsen kaldtes ud over Danmark, stort set kun virkede i Svejstrup og Dover med afstikkere til Ry og Skanderborg. Sagen er, at han stort set aldrig var hjemme, men til møder i hver afkrog af Danmark, havde lejlighed i København og også rejste til møder i Hamborg og London. Kirstine passede landbruget.

Anders Nielsen er en national skikkelse. Mindeanlægget er betalt af andelsmænd og -kvinder over hele Danmark. Det er rejst og ejet af Andelsudvalget, i dag Landbrug & Fødevarer, som sammen med Anders’ og Kirstines efterkommere råder over mindestenene samt smedejernskæden, der fæstnet til natur- og tilhuggede granitsten omkranser det, der engang var et haveanlæg, men i dag en skændsel af krat og ukrudt.

Det vil klæde os alle sammen, Dover Menighedsråd og Skanderborg Byråd især, at lade ejeren af anlægget afgøre dets fremtidige placering – naturligvis i forståelse med familien.

Det skal være mit håb, at hele denne debat samtidig fører til, at menighedsrådet lever op til sit pasningsansvar, når det gælder gravstedet. Dover Kirke har det, mindelunden på hidtidig plads aldrig kan få: Gode P-forhold.

Lokalsamfundet har et mindeanlæg – på Dover Kirkegård.

Publiceret 08 July 2020 08:00