Katrine, Hanne og Gustav Bonde - alias Kald på Kunsten. Foto: Katrine Bonde

Katrine, Hanne og Gustav Bonde - alias Kald på Kunsten. Foto: Katrine Bonde

Hanne maler på bestilling - og du kan låne billeder med hjem i stuen

Hanne Bonde droppede guldsmedebranchen og blev kunstmaler og har aldrig fortrudt

Af
Claus Sonne

Skjørring Et maleri på 55 x 140 cm med et blomstermotiv, men uden gule blomster.

Sådan lyder en typisk bestilling, som 53-årige Hanne Bonde modtager fra en kunde, der ønsker et helt specifikt maleri hængt op hjemme i stuen.

"Folk bestiller for eksempel et af mine billeder, fordi det skal passe rent størrelsesmæssigt til deres stuer, eller fordi de ønsker nogle specielle farver. Så snakker vi om motiv, farver og stil, men vi går ikke i detaljer. Der bestemmer jeg," smiler Hanne Bonde, der har budt indenfor i sit atelier i Skjørring, hvor der, helt naturligt, er en del malerier, men også flere af datteren Katrines fotografier.

Hanne Bonde har en svaghed for blomstermotiver, men hun maler også andet - og på bestilling. Foto: Katrine Bonde

Hanne Bonde har en svaghed for blomstermotiver, men hun maler også andet - og på bestilling. Foto: Katrine Bonde

Hanne arbejdede i 30 år i guldsmedbranchen med salg og undervisning. Interessen for at male kom på en såkaldt kunstskole, og stille og roligt droslede hun ned og begyndte at svinge penslerne.

"I 2010 brækkede jeg nakkede i en trafikulykke, hvilket jeg stadig godt kan mærke. Så det passer perfekt, at jeg er min egen herre og kan male, når jeg vil," fastslår hun.

Som udgangspunkt maler Hanne motiver, som hun selv vil have hængende på væggen. Og der males mange blomster.

"Men jeg maler også andet. Var detkun blomster, ville jeg kede mig."

Mangler man kunst i sit hjem, kan man låne Hannes malerier med hjem og 'prøve dem af'. Hun har kunder over hele landet, og laster fx bilen med malerier og kører en tur til Nordjylland for at besøge de faste kunder.

"Jeg har tæt kontakt med mine kunder i min Facebookgruppe Kald Paa Kunsten. Den er som en ekstra lille familie for mig, og jeg bruger en del tid på at svare på deres forespørgsler," fortæller hun.

Du kan læse mere på www.kaldpaakunsten.dk, der i øvrigt styres af Hanne Bondes søn Gustav.

Fotograf Katrine Bonde har fotograferet sin mors, Hanne Bonde, malerier. Foto: Katrine Bonde

Fotograf Katrine Bonde har fotograferet sin mors, Hanne Bonde, malerier. Foto: Katrine Bonde

Publiceret 05 July 2020 11:40