Omar Adnan Shaikhu kom til Danmark for fem år siden fra Syrien. Efter tre år som IGU-elev hos Pressalit i Ry er han nu fuldtidsansat. Foto: Joachim Ladefoged.

Omar Adnan Shaikhu kom til Danmark for fem år siden fra Syrien. Efter tre år som IGU-elev hos Pressalit i Ry er han nu fuldtidsansat. Foto: Joachim Ladefoged.

Skanderborg får flest flygtninge i arbejde

På fire år er det lykkedes Skanderborg Kommune at få 46 pct. af alle kommunens flygtninge ud på arbejdsmarkedet

Af
Erica Bernsten Strange

JP Aarhus

Der er toiletsæder på væggene og helt op til loftet hos produktionsvirksomheden Pressalit i Ry. Ved de store maskiner står Omar Adnan Shaikhu fra Syrien og tjekker, om der er ridser og andre fejl på de nye sæder, før de sendes videre.

Den 35-årige flygtning fra Syrien fik opholdstilladelse i 2015, og indtil for et halvt år siden var han ansat i et såkaldt IGU-job, der er specielt designet til flygtninge.

I dag er Omar Adnan Shaikhu ansat på fuldtid og er indstillet til at påbegynde en uddannelse som industrioperatør hos den østjyske toiletsædeproducent.

Tanken med integrationsgrunduddannelsen er, at kombinationen af sprogundervisning og det at færdes på en dansk arbejdsplads medvirker til at integrere flygtninge bedre og samtidig kan hjælpe dem til at få et varigt job.

Siden aftalen om IGU trådte i kraft i 2016, er andelen af flygtninge i arbejde efter tre års ophold i Danmark steget fra 20 pct. til 39 pct. i fjerde kvartal i 2019.

En af de kommuner, der er lykkedes særligt godt med at få flyttet ikkevestlige borgere fra offentlig forsørgelse til job, er Skanderborg Kommune. Her lyder andelen af flygtninge i beskæftigelse efter tre år på 46 pct., og det er dermed den østjyske kommune med flest flygtninge i beskæftigelse.

I alt 80 flygtninge har fået IGU-kontrakter i kommunen og arbejder i blandt andet transportsektoren, produktionsvirksomheder og børnehaver. Det antal er kun overgået af Aarhus Kommune i Østjylland med 138 registrerede forløb.

Ifølge chef hos Kompetencecenter Skanderborg, Lise Hessel Damsgaard, er et godt samarbejde med de lokale virksomheder årsag til den høje beskæftigelsesgrad.

"Virksomhederne, store som små, private og kommunale, har åbnet dørene for IGU-eleverne – uden dem og kollegerne rundt på virksomhederne kunne det ikke lykkes. Men det handler i høj grad også om det rigtige match mellem virksomhed og praktikant, som vores virksomhedskonsulenter forsøger at skabe. Et godt forhåndsarbejde giver bedre resultater i sidste ende, da chancen for succes er større, når både virksomhed og praktikanten kan mærke, at det er rigtigt," siger Lise Hessel Damsgaard.

Drømmen om Danmark

Som 18-årig sad Omar Adnan Shaikhu i sin lille hjemby lidt uden for Aleppo i Syrien og drømte om at komme til Danmark for at tage sig en uddannelse. Han havde læst om demokrati og set videoer på Youtube om, hvordan det lille land nordpå er et af de lykkeligste lande i verden.

Men rejsen til Danmark forblev en drøm indtil den syriske borgerkrigs femte år. Så havde Omar Adnan Shaikhu fået nok. Han ville flygte fra Syrien, hvor han er født, har sin familie, sine venner, og hvor han havde læst på universitetet, og skabe sig en ny tilværelse i Danmark.

"Jeg vidste, at det ville blive hårdt. Men jeg kunne ikke se en fremtid for mig selv og min familie i Syrien," fortæller han.

Med sig havde han en taske med sit pas, kontanter og det tøj, han havde på. Han havde allerede betalt 15.000 euro til en menneskesmugler, svarende til ca. 110.000 danske kroner, der skulle hjælpe ham med at tilbagelægge den 4.000 kilometer lange tur til Danmark.

Smuglerbåden over havet mellem Tyrkiet og Grækenland var tæt pakket. Der var godt og vel 30 mennesker på en lille gummibåd, der ikke var beregnet til at bære mere end 10. Omar Adnan Shaikhu var rædselsslagen. Han havde nemlig ikke lært at svømme.

"Det var ligesom en film, hvor man ser hele sit liv passere foran sig. Bortset fra at det var virkelighed. Jeg var sikker på, at jeg skulle dø."

Dansk på arbejdspladsen

Efter ankomsten til Danmark tilbragte Omar Adnan Shaikhu et halvt år på en række forskellige asylcentre rundt i landet. Han fik sig en bolig i Ry i Skanderborg Kommune og fik sin kone og sin nu syvårige datter med sig.

Nu var han i Danmark, og han ville være mekaniker. Derfor tog han på Teknisk Skole i Skanderborg, men sprogbarrieren var for stor på det tidspunkt.

I stedet kom han med Skanderborg Kommunes hjælp ind på Pressalit, hvor han kunne kombinere 20 timers praktik om ugen som industrioperatør med sprogundervisning. I februar fik han sit svendebrev, og han har siden været ansat på fuldtid i Pressalit på lige vilkår med sine danske kolleger.

"Det er mit drømmejob at være på Pressalit. Der er gode kolleger, som man kan tale med, og som altid gerne vil hjælpe," siger Omar Adnan Shaikhu, der i dag stadig bor i Ry sammen med sin kone og to børn.

Mette Dyhl Prola, der er chief marketing officer ved Pressalit, mener, at IGU-ordningen er den rigtige vej at gå, fordi flygtninge hurtigt kommer ud på en arbejdsplads. Her lærer de at tale dansk ved at være omgivet af danske kolleger, konstaterer hun. Produktionsvirksomheden har to IGU-elever ansat, som enten har været eller er i gang med IGU-forløbet.

"Vi ønsker at tage del i et fælles samfundsansvar, fordi vi som virksomhed kan rumme mennesker med mange forskellige baggrunde. Vi tror grundlæggende på, at alle har et talent. Det handler bare om at finde det. Det er på arbejdspladsen, at flygtninge møder dansk kultur, dansk sprog og danske vaner. Og det er herigennem, at flygtninge kan blive i stand til at skabe et selvstændigt liv i Danmark og forsørge sig selv og sin familie," understreger hun.

Omar Adnan Shaikhu er ikke i tvivl om, at kombinationen af sprogskole og arbejde har forbedret hans danskevner:

"Hos Pressalit talte jeg dansk fra første dag. Det gjorde ondt i mit hoved, når jeg kom hjem efter flere timer med dansk. Men nu kan jeg tale med alle, og det er ikke længere svært," griner han.

Flere i arbejde

For at implementere IGU i en virksomhed, er det et krav, at der planlægges et 20 ugers skoleforløb.

Hos Pressalit har man fundet sin egen løsning på den udfordring. Her har man valgt at sætte en ufaglært dansk medarbejder sammen med en flygtning på IGU-forløbet. De passer på skift det samme job, så produktionen kan køre hele døgnet rundt. Hver anden uge er den ene på skole, mens den anden passer sit job hos Pressalit, og ugen efter er det omvendt.

"På den måde kan vi få flere i arbejde på samme tid, og jo flere, der kan komme i beskæftigelse, jo bedre," forklarer Mette Dyhl Prola fra Pressalit.

Hos Kompetencecenter Skanderborg har man planer om at fortsætte IGU-ordningen i fremtiden.

"Integrationsgrunduddannelsen betyder, at flygtninge får et fast tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Det er altafgørende, fordi de på den måde opbygger et netværk og samtidig forbedrer deres sprogkundskaber. Dels sikrer praktikforløbet nogle lønkroner, men det skaber også nogle vigtige sociale bånd. Derfor er det noget, vi har prioriteret fra starten og har tænkt os at fortsætte med," understreger Lise Hessel Damsgaard.

FAKTA

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen er rettet mod flygtninge og familiesammenførte, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet begyndes. Et forløb varer 24 måneder, hvoraf 20 uger skal være undervisning, mens resten bruges hos en virksomhed. Stillingen er omfattet af den overenskomst, som gælder for virksomheden, og flygtningen får lærlingeløn. Virksomheder, som ansætter en flygtning, får en bonus på 20.000 kr. efter seks måneder og yderligere 20.000 kroner, når flygtningen har gennemført et forløb.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Publiceret 26 June 2020 18:30