Fra venstre Betina Kristensen og Jan Ulvskov, begge fra Føtex Skanderborg, og papkongerne Thomas Petersen og Jan Christensen. Foto: Sonne

Fra venstre Betina Kristensen og Jan Ulvskov, begge fra Føtex Skanderborg, og papkongerne Thomas Petersen og Jan Christensen. Foto: Sonne

Papkongerne Jan og Thomas er månedens medarbejdere i Føtex

Papkongerne Jan og Thomas er månedens medarbejdere i Føtex

Af
Claus Sonne

De bliver kaldet 'papkongerne', Thomas Petersen og Jan Christensen, og det bliver de i Føtex i Bloms, hvor de to herrer fra Bofællesskabet Kilden, et botilbud til voksne udviklingshæmmede, arbejder. Og nu kan Jan og Thomas også kalde sig for månedens medarbejdere.

"Vi var hårdt pressede, da coronakrisen betød, at Jan og Thomas ikke kunne komme på arbejde. De har meget bedre styr på vores pap end de fleste andre. Så vi er rigtig glade for, at de er tilbage," fortæller Betina Kristensen og tilføjer:

"Jan og Thomas er garanter for høj stemning, og man er altid sikker på at få en bemærkning med på vejen."

Mens Thomas har arbejdet i Føtex i snart seks år, er Jan i gang med år fem. De trækker i Føtex-uniformen 2-4 gange om ugen og laver forefaldende arbejde som at feje, rydde op og altså også styre de ikke helt små mængder pap, som butikken 'spytter ud' hver dag.

"Jeg har også været inde i butikken, men der var så mange kunder, jeg skulle snakke med. Så det er jeg ikke mere," fortæller Thomas, der i butikken er kendt for dagligt og med et smil at fyre høj som lav. Helle Birk, socialpædagog ved Skanderborg Aktivitetscenter, kalder samarbejdet mellem de lokale butikker og bostederne for en succes.

"Alle er glade. I øjeblikket har vi otte borgere ude i forskellige butikker, og det giver virkelig borgerne noget," konstaterer hun.

Publiceret 26 June 2020 10:00