Debat: Usund sammenblanding af kommunalvalg og skolestruktur

Ditte Jensen, Klokkehøj 11, Skanderborg

Den nye skolestruktur i Skanderborg Kommune skulle have været en langtidsholdbar løsning. I stedet er udvalgsarbejdet blevet kapret af personlige motiver for det kommende kommunalvalg, og det risikerer at koste borgerne dyrt.

Skanderborg Kommune skal spare. Mange penge. For udligningsreformen og det stadig stigende børnetal betyder, at der ikke er plads nok i de eksisterende skoler til at imødekomme fremtidens behov.

Den 26. februar i år fremlagde Undervisnings- og Børneudvalget derfor en bruttoliste med 20 forslag til en ny skolestruktur. Udvalget inviterede borgerne til at komme med deres bidrag gennem en tre måneder lang åben proces. For som formand Trine Frengler gentog så sent som den 10. juni i TV2 Østjylland, er intet besluttet endnu.

Eller er det?

Det er svært at sige, hvad Undervisnings- og Børneudvalget havde forestillet sig, da de fremlagde forslaget om landsbyskolelukninger. Faktum er, at oplægget startede et jordskælv i landdistrikterne

Allerede i den 16. oktober, altså fire måneder før den ”åbne proces” blev sat i gang, udtalte medlem af Undervisnings- og Børneudvalget for Venstre, Jens Szabo, til Midtjyllands Avis under overskriften ”Første skridt til ny skole i Ry”, at han glædede sig over, at der var blevet sat penge af til vejomlægning ved Ry Hallerne, fordi det herved ville blive lettere at lægge en skole i området ved hallerne.

Jens Szabo er til daglig leder af netop Ry Hallerne og har derfor interesse i den synergi, det kan skabe at bygge i ny udskoling i hans baghave. For ikke at tale om de stemmer, der ligger i, kun et år forud for næste kommunalvalg, at skaffe nybyggerne på Kildebjerg, Vessø Vænge, Tippethøj og Skæphøj en skole i gåafstand.

Forslag 1. i oplægget til den nye skolestruktur var derfor ikke overraskende: at bygge er ny tresporet skole ved Kildebjerg i Ry. Som konsekvens skulle landsbyskolerne Knudsø Skolen og Bjedstrup Skole lukke, og eleverne flyttes til den nye skole ved hallerne.

Det er svært at sige, hvad Undervisnings- og Børneudvalget havde forestillet sig, da de fremlagde forslaget om landsbyskolelukninger. Faktum er, at oplægget startede et jordskælv i landdistrikterne.

Konsekvensen var en tsunami af breve, rapporter, debatindlæg og seneste 2470 sko fra den tredjedel af kommunens borgere, der bor på landet. Udvalget kvitterede høfligt ved endnu engang at slå fast, at intet var vedtaget på forhånd.

Et af borgerforslagene var baseret på kommunens egne beregninger, der viser, at kommunen kan spare anlægsomkostninger på i alt 44 mio kr., ved at udnytte eksisterende lokaler på det tidligere plejecenter Ryvang og Stadion Alle 2 lige over for Mølleskolen og bevare landsbyskolerne Bjedstrup Skole og Knudsø Skolen, i stedet for at bygge Szabos nye skole ved hallerne.

Hvordan resten af Undervisnings- og Børneudvalget håndterer situationen og de åbenlyse personlige interesser i udvalgsarbejdet, det må tiden vise

En umiddelbart attraktiv løsning for en kommune, der hævder, at den er blevet ramt så hårdt af udligningsreformen, at den overvejer skattestigninger. Skulle man mene.

Alligevel holder udvalget tilsyneladende fast i den nye skole ved Kildebjerg. Kompromisset bliver i stedet at bevare landsbyskolerne. En såkaldt både-og-løsning. Nu kan alle være tilfredse, synes udvalget at tænke.

Men hvilke borgere er tilfredse med en løsning, som bruger unødvendige 44 mio kr. af vores fælles penge på et nybyggeri, som lugter mere af valgkampagne end bæredygtig håndtering af kommunens i forvejen hårdt spændte økonomi?

Desuden er det indlysende, at en ny skole placeret midt imellem landsbyskolerne vil æde landsbyskolernes distrikter og derved elevgrundlaget. Landsbyskolerne vil som konsekvens blive kvalt, fordi skoledistrikterne vil være for små til at opretholde en anstændig klassekoefficient – både i et økonomisk og socialt perspektiv. Det vil ikke ske med det samme, men på sigt.

På trods af Jens Szabos iver efter at lægge millioner ekstra i en ny skole placeret ved Ry Hallerne er Venstres Anders Laugesen paradoksalt nok gået sammen med Konservatives Thomas Cordtz og DF’s Martin Frausing Poulsen om en regulær landdistriktskampagne skudt i gang med et skarpt skåret indlæg i Stiften den 15. juni. Her kritiserer de den nuværende kommuneplans fokus på centralisering og udvikling af centerbyerne. For ingen skal være i tvivl om, hvem der kæmper for landsbyskolerne.

Tilbage står borgerne som store spørgsmålstegn. For mens den ene venstremand hævder, at decentralisering er et led i at få vendt udviklingen og sætte fokus på landdistrikterne, er den anden villig til at ofre landsbyskolerne og lægge yderligere 44 mio. kr. i en ny centerbyskole i Ry.

De fleste ved, at det ender galt, hvis man blæser og har mel i munden på samme tid. Og det er lige præcis, hvad Venstre i Skanderborg Kommune har gang i. Valget er skudt i gang et år før tid. Jens Szabo har sat alt ind på at slå Anders Laugesen af pinden som borgmesterkandidat. Og det går ud over den nye skolestruktur og kommunens økonomi, der risikerer at lide gevaldigt, hvis den nye skole ved hallerne bliver en realitet.

Ambitionen om en holdbar og fremtidssikret skolestruktur er blevet overtrumfet af lugten af kommunalvalg, og det er desværre ikke første gang i Skanderborg Kommunes historie, at uhensigtsmæssigt skolebyggeri er blevet en del valgkampen. Se bare Bakkeskolen i Hørning.

Hvordan resten af Undervisnings- og Børneudvalget håndterer situationen og de åbenlyse personlige interesser i udvalgsarbejdet, det må tiden vise.

Publiceret 25 June 2020 17:15