Oversigt over mobile teststeder.

Oversigt over mobile teststeder. Illustration: Region Midtjylland

Nu kan du blive coronatestet på Skanderborg Sundhedshus

Bestil tid til test på www.coronaprover.dk

Region Midtjylland åbner nu op for, at du kan blive coronatestet i andre byer end Aarhus, Viborg og Herning.

Med start i dag og i morgen kan borgerne i Skanderborg Kommune nu også blive testet på Skanderborg Sundhedshus på Sygehusvej 7 i Skanderborg. Testene foregår i Fløj A i lokale 157. Åbningstiden er tirsdag, torsdag og lørdag klokken 9-11 i lige uger og mandag, onsdag, fredag og søndag klokken 9-11 i ulige uger.

Det er nødvendigt at bestiller tid til testen hos sin egen læge eller på www.coronaprover.dk.

Tilbuddet om at blive testet gælder udelukkende raske patienter. Personer med Covid-19-symptomer som feber, tør hoste og træthed skal fortsat kontakte egen læge og må ikke møde op.

bo

Publiceret 19 June 2020 10:58