Skanderborg Kommune har succes med at få folk til at stoppe med at ryge. Foto: Adobe Stock

Skanderborg Kommune har succes med at få folk til at stoppe med at ryge. Foto: Adobe Stock jetsadaphoto - stock.adobe.com

ForRYGende:

Skanderborg Kommune er dansk mester i rygestopkurser for tredje gang

For tredje år i træk kan Skanderborg Kommune bryste sig af at være den kommune i landet, hvor andelen af rygere, der tager imod et kommunalt rygestopstilbud er størst

Sidste år tog 4,9 procent af borgerne, der rygere imod et kommunalt rygestoptilbud i Skanderborg Kommune, og dermed forsvares førstepladsen fra 2017 og 2018.

"Skanderborg Kommune har en målsætning om, at 96 procent af borgerne er røgfrie i 2025. Derfor er det afgørende, at vi fortsat lykkedes med at rekruttere borgere til rygestopkurser, og at de borgere, der ønsker at stoppe med at ryge, oplever, at der er et attraktivt tilbud til dem,” siger Tage Nielsen, formand for Kultur og Sundhedsudvalget i Skanderborg Kommune, der glæder sig over, at kommunen forsvarer sin topplacering.

Førerposition på to fronter

Tage Nielsen har også god grund til at være glad. For ud over at Skanderborg Kommune indtager førstepladsen pladsen, som den kommune i landet, der har størst succes med at rekruttere til kommunale rygestop, så viser opgørelsen også, at Skanderborg Kommune nu er det sted i landet, hvor flest rygere bruger rygestoptilbud overordnet set.

I 2019 takkede otte procent af kommunens rygere nemlig ja til et tilbud enten via de kommunale tilbud eller de nationale rygestoptilbud XHALE, e-kvit eller Stoplinjen. Dermed er Skanderborg Kommune også her nummer ét og kan være stolt af en førerposition på to fronter.

"Vi har siden 2015 arbejdet målrettet med at tilbyde et varieret og nært udbud af rygestopkurser rundt om i kommunen, for at nå det ambitiøse mål. Resultaterne peger på, at vores indsats bærer frugt, og at vi med de kommunale rygestoptilbud formår at udbyde et varieret og attraktivt supplement til de nationale tilbud," siger Tage Nielsen.

Publiceret 12 June 2020 11:30